Mindst 60 dræbt i Kijev i torsdagens kampe

Ifølge kilder i oppositionen har mindst 60 mennesker mistet livet i kampene i Ukraines hovedstad Kijev.

Mindst 60 personer har mistet livet i torsdagens kampe i Ukraines hovedstad, Kijev, oplyser kilder i oppositionen og læger ifølge flere nyhedsbureauer.

- Mindst 60 demonstranter har mistet livet i dag. De havde alle sammen skudsår, siger Svyatoslav Khanenko, der er koordinator i EuroMiadan Medical Centre til nyhedsbureauet AFP.

De voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter er blusset op igen, og tusindvis af demonstranter kæmper med bevæbnede politistyrker i Kijev, efter at en våbenhvile mellem oppositionen og regeringen kun formåede at holde i få timer.

Ukraines indenrigsminister, Vitalij Zakhartjenk, bekræfter torsdag, at politistyrkerne er blevet udstyret med kampvåben - og at de har fået ordre om at bruge dem, hvis det bliver nødvendigt "i henhold til lovgivningen".

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst