EMNER

Mindst fem dræbt ved hotelbrand

JOHANNESBURG: Mindst fem personer omkom og andre 76 blev såret, da der onsdag udbrød brand på et hotel i den sydafrikanske by Johannesburg. Branden opstod i restauranten, men den nærmere årsag kendes endnu ikke, oplyste en sydafrikansk radiostation. Ifølge radiostationen døde mindst en af de fem ved i panik at springe ud af et vindue og ned på en af byens travle gader. /ritzau/dpa