Udland

Mindst tre personer dræbt i knivoverfald i Kina

Myndighederne i Kina siger, at voldsmænd angreb civile i Hunan-provinsen.

Mindst tre personer har mistet livet i et knivoverfald i det sydlige Kina, rapporterer statsmedier ifølge Reuters.

En gruppe "kniv-bærende voldsmænd angreb civile" i Hunan-provinsens hovedstad, Changsha, citerer nyhedsbureauet Xinhua myndighederne for at sige.

En af voldsmændene angreb en 80-årig kvinde og stak hende til døde, lyder det på en lokalradio i Hunan.

Overfaldet sker to uger efter, at 29 mennesker blev dræbt i et voldsomt knivangreb i den sydvestlige by Kunming i Yunnan-provinsen, hvor også 143 mennesker blev såret.

Myndighederne siger, at militante fra den urolige Xinjiang-provins stod bag. Tre gerningsmænd blev skuddræbt på stedet, mens en anden blev anholdt med det samme. Tre andre er siden blevet anholdt.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.