"Mine damer og herrer. Vi har fanget ham"

WASHINGTON:For Slagteren fra Bagdad, der dominerede Irak i tre årtier og stræbte efter at blive den arabiske verdens store samlende leder, endte faldet fra magten i den totale ydmygelse. Billederne af den ynkelige Saddam Hussein, fanget som en hermit i et jordhul, med vildtvoksende hår og skæg, beskidt, udmattet, desorienteret og villig genstand for lægens søgen efter lus i hans hår og en DNA-skrabning fra hans mund, fortalte historien om afslutningen på en irakisk æra bedre end ord. De illustrerede også gennembruddet, som George W. Bush og hans koalition af de villige længe har drømt om. Udstillingen af den faldne irakiske diktator foran alverden bliver næppe afslutningen på guerilla-krigshandlingerne i Irak. Men som Bush i går sagde i en tv-tale fra Det Hvide Hus, så kan det irakiske folk nu leve i vished om, at Saddam Hussein aldrig igen vil blive en plage for Irak eller dets naboer. "Til det irakiske folk er mit budskab: I behøver ikke at frygte Saddam Husseins regime nogensinde igen," sagde han. Tilfangetagelsen af manden, der i mere end et kvart århundrede levede på sit ry som en brutal tyran med kontrol over alle lag af det irakiske samfund, fjerner en af de mørkeste skyer over Iraks nutid og fremtid. Den letter også presset på Bush, den britiske premierminister Tony Blair og andre ledere i deres såkaldte koalition af de villige. Og den sender et psykologisk budskab til hele den arabiske verden. Nyheden om det store symbolske kup blev bekendtgjort af den amerikanske administrator af Irak, Paul Bremer, på et pressemøde i Bagdad. "Mine damer og herrer. Vi har fanget ham," sagde han. Bekendtgørelsen udløste jubelscener blandt de irakiske journalister og blandt irakere ude i gaderne, som hidtil har været ude af stand til at frigøre sig fra mistroen til de fremmede besættelsestropper og fra fornemmelsen af, at den forsvundne diktator og hans terrorregime endnu var i stand til at rejse sig. Blandt de mange sammensværgelsesteorier, som har haft grobund i det irakiske kaos, var en om, at amerikanerne bevidst har brugt truslen om Husseins tilbagevenden til at holde irakerne nede. En anden ville vide, at Hussein regnede med at fordrive amerikanerne gennem guerillakrigsførelsen for derpå at genindtage magten i Bagdad. I stedet har irakerne nu set den fuldstændige afklædning af deres gamle diktator, og ikke mindst blandt hans tilhængere må hans mangel på væbnet modstand blive set som den dybeste fornedrelse af en mand, der har ladet andre kæmpe og dø for sig. Såvel Paul Bremer som Tony Blair opfordrede i går alle tilbageværende Saddam Hussein-tro guerillastyrker til at opgive deres modstand i lyset af deres leders tilfangetagelse. Mange irakiske iagttagere mener, at guerillakrigsførelsen nu vil blive nedtrappet for siden at ebbe ud. Men Husseins tilstand og tilsyneladende isolation skaber tvivl om, hvorvidt han har haft direkte indflydelse på operationerne. Og det har længe været den amerikanske militære opfattelse, at hovedparten af angrebene på besættelsesstyrkerne er udført eller dirigeret af udefrakommende terrorister, heriblandt udsendinge fra Osama bin Ladens al-Qaeda terrornetværk. Gevinst før valget For George Bush er Saddam Husseins tilfangetagelse en milepæl. Ikke bare har han nu fuldendt det arbejde, som hans far, præsident George H. W. Bush undlod at gøre færdigt. Det har længe svedet til den gamle Bush, at han trak sin verdenskoalitions tropper tilbage fra Irak efter den første golfkrig i 1991, i forventning om, at Hussein var så svækket efter krigsnederlaget, at han ville blive styrtet indefra. Den unge Bush har også frataget sine modstandere et af hovedkritikpunkterne i debatten om Irak-krigen. Og allervigtigst for den unge Bush er det, at Saddam Hussein blev fanget i live. Den politiske gevinst blot 11 måneder før det næste amerikanske præsidentvalg er uvurderlig. Detaljerne omkring en krigsforbrydersag imod Saddam Hussein er ikke udredet. Men for Bush vil det være overordentlig nyttigt i det kommende års valgkamp at få Saddam Husseins misgerninger systematisk gennemgået, opremset og udstillet i ugers eller måneders vidnesbyrd og proces. De første amerikanske meldinger går ud på, at Saddam Hussein forekommer samarbejdsvillig i sit nye fangenskab. Billederne af hans villige medvirken i sin lægeundersøgelse tog sig ud som en bekræftelse herpå. Amerikanerne håber, at han nu vil give oplysninger om guerillakrigsførelsen og sin egen rolle i den. Derudover vil de kommende dages og ugers afhøringer vise, om han også vil kaste lys over de ubesvarede spørgsmål om mulige lagre af masseødelæggelsesvåben og forbindelser mellem hans regime og al-Qaeda. Skulle disse afhøringer ende blindt, vil Bush forlade sig på, at de amerikanske vælgere vil stille sig til tåls med, at krigen var nødvendig for at fjerne en grusom diktator med andre terror-bånd. Tony Blair påpegede i går, at massegrave med op til 400.000 dødsofre for Husseins terrorregime er fundet. Men det er blot en del af ofrene for hans blodige virksomhed. Saddam Hussein, som fra barns ben af blev gennemtævet af sin stedfar, og som rejste sig fra en fattig baggrund i Tikrit, hvor han i weekenden blev fanget, sendte andre hundredtusinder af irakere i døden i sin krig mod Iran fra 1980 til 1988. Dengang blev han støttet af USA og andre vestlige magter, der frygtede iransk fundamentalistisk islamisk dominans af den sprængfarlige mellemøstlige region. Men da han angreb Kuwait i 1990 for at få fingre i Kuwaits olieindtægter til at genoplive Iraks økonomi efter den lange krig med Iran, blev han drevet ud af den første præsident Bush, idet Hussein satte ild til kuwaitiske oliebrønde og forårsagede en miljøkatastrofe. I stedet for at falde fra magten efter golfkrigen, slog Hussein til med vanlig brutalitet, da shia-muslimerne i det sydlige Irak gjorde oprør på amerikansk opfordring, og amerikanerne svigtede dem og undlod at hjælpe dem. Blandt de krigsforbrydelser, Hussein skal stilles til regnskab for, er brugen af kemiske våben imod irakiske oprørsgrupper, som også omfatter kurderne i det nordlige Irak. Efter invasionen af Irak 20. marts i år og den hurtige indtagelse af Bagdad gjorde de amerikanske styrker Saddam Husseins store republikanske palads til deres hovedkvarter. Tilfangetagelsen af Hussein fik topprioritet på grund af hans fortsatte symbolske såvel som hans mulige praktiske rolle i kampen om freden. Han var spar es i det kortspil af 55 eftersøgte irakiske lederskikkelser. En dusør på 25 mio. dollars blev udlovet på hans hoved. De tusinder af soldater, som ledte efter ham, blev for nylig forøget med en hemmelig specialstyrke. Operationens succes fortæller omverdenen om amerikansk viljefasthed. Men som Bush påpegede i går, så forestår der flere kampe i Irak. Og udsigten i den større krig mod terrorismen rækker langt ud over tidshorisonten. Jokeren i det store spil er den samme som hidtil, den islamiske terroristleder Osama bin Laden, som har undgået tilfangetagelsen, selvom han er blevet jagtet i Afghanistan siden november 2001.