- Mine knæ blev som gele

Det var en kirkesangers reaktion, da Kirkeministeriet spurgte, om han vil have Dronningens fortjenstmedalje.

Kirkesanger gennem over 40 år, Niels Møller, med indbydelsen til sognegårdens indvielse og fejring af ham søndag 25. januar. Foto: Grete Dahl

Kirkesanger gennem over 40 år, Niels Møller, med indbydelsen til sognegårdens indvielse og fejring af ham søndag 25. januar. Foto: Grete Dahl

Kirkesanger Niels Møllers tilhørsforhold til Saltum Kirke er så nært, at han kalder den for "sin" kirke. Det agter han også at sige på søndag, 25. januar, i sin tale, når den nye sognegård ved kirken indvies af biskop Søren Lodberg Hvas. Også Folkekirkens overhoved, dronning Margrethe, ved snart, hvordan det er fat med ham. Niels Møller har nemlig fået et brev. Hendes Majestæt Dronningens kabinetssekretær vil sørge for en fortjenstmedalje fra Dronningen til ham, fordi han har været kirkesanger i 40 år. - Mine knæ blev som gele, da jeg så, der var brev til mig fra Kirkeministeriet, fortæller den 68-årige gårdejer og fjerde generation på "Skolegården" i Sdr. Saltum. 40 års jubilæet er anledning til, at han vil holde tale på søndag. For Saltum-Alstrup Menighedsråd har bebudet, at det vil fejre ham samtidig med søndagens festlighed. Og det glæder han sig til, ligesom han glæder sig over den nye sognegård og over samarbejdet med den næsten nye præst, Kristian Gram Schjoldager. - De spurgte i brevet fra Kirkeministeriet, om jeg vil modtage medaljen. Jeg svarede ja tak. Ja da. Men lille mig? Tænk, at de går så langt ned som til en beskeden kirkesanger. Nu venter jeg på at høre mere. Niels Møller har sunget i Saltum Kirke, siden han var syv - omend fra kirkebænken. Forældrene var flittige kirkegængere og deres mellemste søn blev hurtigt betaget af kirkesangeren. - Tænk at have så stort et råderum. Det lød skønt og jeg sang altid. Uheldigvis for den bette Niels kørte de i jumpe til kirke. Hesten kom i stald i præstegården og præstekonen stod på spring. - Jeg skulle lege med hendes unger. Jeg ville meget hellere i kirke. Heldigvis fik hun hjælp, så vi kunne skiftes, erindrer han. Det lå, beretter han, i sutteflasken, at han skulle overtage den fædrene gård og barndommens sangglæde holdt sig. 8. september 2008 er det 40 år siden, han debuterede som kirkesanger, i første omgang i Alstrup Kirke. - Jeg kan ikke huske, hvad jeg sang. Men jeg hørte et ældre par, der var venner med min da afdøde bedstefar, sige: - Vidste du, at Niels er kirkesanger her? Bagefter spurgte de mig om, hvor længe, jeg havde været der. Jeg fik ros fra den første dag. Niels Møller havde langt fra den lange karriere som kirkesanger i tankerne. Eller tænkt over, at fremtiden også ville indebære kirkesangereksamen fra Kirkemusikskole i Sæby. - Da pastor Jens Sieborg i sin tid ringede til mig, skred der et hul under mig. Jeg ville gerne synge i Saltum Kirke. Men jeg havde også 35 malkekøer, kone og børn. Så ringede fru Sieborg, Birthe: Du bliver altså nødt til at hjælpe os. Og jeg blev hængende. Men det kunne jeg kun, fordi min familie hele tiden har været indstillet på det. Det er en livsstil. Jeg har også været i Hvetbokoret, Brønderslev Mandskor og Åmuskoret, men lige pludselig blev det for meget. Et år til jul, det er vist tre år siden, sang jeg ved over 30 arrangementer, så da vi kom til jul, var der ikke meget ved julen mere. Så vidt Niels Møller kan erindre, er det kun kikset for ham én gang i årenes løb. Han havde aftalt at synge til et bryllup, der foregik en time tidligere end normalt. Da han kom i tanker om det, var det for sent. - Jeg glemmer det nok aldrig. Men ellers har jeg fået så mange roser i alle årene og min kone, Sigrun, siger, at jeg skulle skamme mig, hvis jeg ikke ville tage imod fortjenstmedaljen. Folk ringer og takker mig. Men nu må du ikke skrive det, så det stinker langt væk af selvros.