- Mine venner troede, jeg var skingrende skør

Operasangeren på Gjøl var i praktik som operasanger i 9. klasse. Hun blev kaldt skør men er i virkeligheden ret genert

GJØL:Det er ikke fordi, det vrimler med operasangere i Aabybro Kommune, og et operahus på Gjøl skal man nok lede længe efter. Alligevel er det her den 32 operasanger Dorthe Græsborg har valgt at slå sig ned, men hun er nok heller ikke prototypen på en operasanger. Faktisk smadrer hun de fleste fordomme, som hun sidder der i det lille hus og smiler. For nogen krukket stjernesnob med nykker er hun langtfra. - Folk har mange forestillinger om, hvordan sangere skal være, og jeg har altid fået at vide, at jeg var en meget atypisk sanger. Jeg har altid været meget stille og genert, siger hun. Men det lyder nu ikke specielt stille eller genert, når hun giver prøver på sin store stemme. ”Summertime”, brager det ud af munden på hende, og nummeret fra Porgy and Bess lægges ud i stuen som et melodiøs væg-til-væg tæppe. - Det lyder fuldstændigt som et monster, når du synger sådan der, lød det en dag fra den ældste søn på fem år, og Dorthe Græsborg plejer da også kun at øve, når familien ikke er hjemme. - Jeg vil ikke kalde det blufærdighed, men det er højt og grimt, når man øver. Dorthe Græsborg er oprindeligt fra Struer. Hun var med egne ord en musiknørd og tog hjem fra blå mandag for at passe sin blokfløjteundervisning. Men det var først i I 9. klasse hun opdagede talentet, og fik praktikplads som operasanger. Selvom faderen ikke mente, det var til at leve af, og det ikke skortede på drillerier fra venner og formaninger om, at hun ville komme til at leve i en kuffert resten af hendes liv, var det første operakorn sået i hende. - Mine venner troede, jeg var skingrende skør, siger hun. En dag fik hun en lærer på musikskolen, der satte hende til at synge opera, og langsomt fandt hun ud af, at det var det helt rigtige. Efter gymnasietiden og to forgæves forsøg på at komme ind på musikkonservatoriet i Århus, kom hun ind i Aalborg. Hun mødte sin mand Anders, der havde hus på Gjøl, og så var det helt naturligt at flytte derud. Men det var med stor skepsis, at lokalsamfundet tog imod sangeren. Dorthe skulle på arbejdsformidlingen i Aabybro efter ankomsten til Gjøl, da hun ikke havde noget job, og kontordamen ommøblerede sit ansigt, da hun så erhvervesbeskrivelsen. - Jeg havde skrevet, at jeg gerne ville have et job som operasanger, og det havde hun vist aldrig oplevet før. Jeg tror, hun tænkte, at jeg var et temmeligt håbløst tilfælde, og ansøgningen blev bare lagt over i en bunke, siger hun og har ikke har hørt fra dem siden. -Folk tror straks, at man er en masse, hvis man siger, at man er operasanger, men for mig er det jo bare et arbejde som at være tømrer, siger hun. Men hun er faktisk faldet rigtig godt til på Gjøl. - Jeg er blevet mere og mere vild med at bo på Gjøl, og jeg er bange for, at jeg bliver mere og mere lokal. De fleste operasangere vælger nok en større by at bo i, og hvis jeg skulle være en stor stjerne, skulle jeg ikke bo på Gjøl, siger hun. Men det har ikke højeste priorietet, og Dorthe Græsborg optræder både i kirken i Hune og i de store koncertsale i Aalborg. - De fleste vil partout stå på de store scener, men jeg synes, det er vigtigere, at få mad på bordet, siger hun men hun drømmer stadig om den helt store rolle. - Drømmen er der stadig, men jeg vil ikke rykke hele familien op med rode for at afprøve et eller andet, men man håber jo altid, at de ringer.