Mineralske kulører til facaden

Sådan males et hus med silikatmaling - på den professionelle måde

NEJ - det er løgn! ... råbte Erling Widal i telefonen. Og det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg var ved at aftale med ham, at han skulle komme og og give mig gode råd om, hvordan vores hus skal males med silikatmaling - på den helt rigtige og topprofessionelle måde, så læserne trygt kan gøre ligeså og med sikkerhed vide, at det vil holde i mange, mange år. Men hvad var det lige, som satte denne høflige ældre mands tis i kog? Jeg havde bare fortalt ham, at vores hus ligesom tusinder af andre er vandskuret med kulørt tyndpuds ... - Ja, men behøvede det lige at være med en slags, som indeholder akryl? Når nu der findes andre typer indfarvet tyndpuds, som er helt og aldeles mineralske ... Erling Widal er en meget klog mand - ingeniør, konsulent og ekspert i facadebehandling, så han kan alle de fine og dyre ord. Men han startede heldigvis som murer og taler derfor også et glimrende dansk, som vi almindelige klamphuggere forstår - og til trods for den åbenbart skandaløse vandskuring med Skalcem lovede han at kikke forbi med et par gode råd. Ifølge Widal er der tre betingelser, som skal være opfyldt, hvis murværk skal holde i hundreder af år: Muren skal være opbygget af rent "mineralske" materialer - eksempelvis sand, kalk, cement og tegl. "Organisk" materiale, som kan nedbrydes og give grobund for svampe og andet levende, er bandlyst! Murværket skal opbygges, så det holder sig tørt. Fugtighed - især i form af vand - er den sikre død, fordi det giver frostsprængninger og afskalning. Materialerne i murværket - tegl, mørtel, fuger, puds - skal have en ensartet styrke og hårdhed. Er der stor forskel i styrken, opstår der revner imellem materialerne - og revner giver adgang for vand og fugt. Og så er der til sidst en god regel, som man godt kunne tilføje som Erling Widals 4. bud: Maling skal ses som en integreret del af murværket - og må derfor også kun ske med rene mineralske materialer. Ellers rirsikerer man at skulle fjerne det hele igen, når huset om 50 år skal renoveres. Kritiske briller Vores hus skal males med en klassisk silikatmaling af mærket Keim - lige i Widals mineralske ånd. Og eftersom huset kun er nogle få år gammelt og kun vandskuret med farvet puds (altså ingen plasticmaling her), så burde vi i grunden bare kunne klø direkte på. Men da Widal ankom i limousinen - han har en fed gammel Mercedes, som jeg godt vil arve! - tog han straks de kritiske briller på og fandt stribevis af fejl. Skruehuller efter havelåge skal reparerers - der kan løbe vand ind, og det giver fugt og frostsprængning. Det samme gælder ved den udendørs vandhane og væglampen. Og hvad er det? - ved telefonstikket er der allerede en lille skade med revne og afskalning, fordi de der slamberter fra TDC ikke har forseglet hullet bag stikdåsen. Fuger under vinduer er forkert udført - siger Widal. - Jamen, de er lavet af en professionel fugemand, svarer jeg. - Så tror da pokker, siger Widal - de har jo så travlt, at de sjældent har tid til at gøre tingene ordentligt: Fugen skal ligge inde bagved drypnæsen - ellers vil vandet før eller siden finde bagom fugen og fugte hele sålbænken op. Aha, så er det nok derfor, der er fugtskjolder på indersiden ... Sålbænke bør forsynes med inddækning af ex zink - eller belægges med kllinker. De udbredte "rulleskift" med en række sten på kant suger for meget vand til sig og holder derfor ikke i længden. Studsfuger foroven og forneden i muren skal lukkes til. Her kan trække vand ind i stenene, så der sker sprængning omkring hullerne. De er ellers omhyggeligt efterladt åbne for at give ventilation af muren, hvis der trænger vand igennem ved slagregn - men hertil siger Widal: Slagregn trænger kun igennnem murværk med fejl som dårlige fuger og især studsfuger - ret fejlene! Herudover kan man imprægnere, hvis man bor meget udsat - det virker nemlig, hvorimod den latterligt ineffektive ventilation giver større ulemper end fordele. Gesimser og udkravninger skal have skrå overkant. Fritstående murværk skal have vandtæt inddæking i toppen. Alle former for revner, kratere eller små huller skal krattes ud og repareres omhyggeligt. Muren skal renses helt af for alger, svampe og andet organisk. Indtil for nyligt brugte man Rodalon, Borups Afrenser og ligenede, men det er nu forbudt, og der findes intet andet lovligt middel. Så enten må du arbejde i måneskin eller være meget omhyggelig med højtryksrenseren. Og så kommer vi den alvorlige del - kan man overhovedet male med silikatmaling på en vandskuret mur? Grålig og skjoldet - Ja - jeg foretrækker godt nok en væg pudset med et kraftigt lag mørtel, men hvis bare dit tyndpuds har en pænt lukket overflade og er heldækkende, så der ikke er nogen blanke sten, kan det også gå an. - Men det er godt nok træls, at der er brugt - øh, vi må hellere lade være med at sige navnet, men prøv lige at se her, siger Widal og peger. - Kan du se, at væggen er grålig og skjoldet - og hvis vi går helt tæt på, kan vi se små mørke pletter i bunden af ruhederne? Jeg vil tro, at det er svamp, og jeg har set meget, meget værre eksempler med store brune plamager - ligesom når vi som drenge smed rådne æbler op på væggen. Det giver mig en mistanke om, at der er organisk materiale i tyndpudset - sandsynligvis akryl, som giver en god klæbeevne og ensartet farve, så det er dejligt nemt at arbejde med. - Men akryl kvæller (optager vand) og på sigt nedbrydes det og bliver til guf for svampe og andet djævelskab. Det er efter min me ning en forbrydelse at bruge tyndpuds med organiske bestanddele -det er jo en tidsindstillet bombe, man bygger ind i væggen. - Jeg kan ikke sige, at der ER akryl i dit puds, men på den anden side har du krav på mit bedste råd, og her bliver jeg altså nødt til at lytte til min "fornemmelse" og tage udgangspunkt i, at der måske er akryl i vandskuringen. Nå, men hvad gør en klog mand så? Han sørger for at sænke fugtigheden i muren så meget, at svampene ikke får en chance - uanset om der er akryl tilstede eller ej. Livgivende fugt Og det er silikatmaling - i dette tilfælde fra Keim - absolut ingen garanti for. Den er tvært imod så åben som kalk, og derfor kan akrylen fortsat "få vejret" nedenunder - den kan få den livgivende fugt igennem silikaten. Den skal derfor efterimprægneres med et silikoneprodukt, som er vandtæt -men diffusionsåbent! Ja, det bliver lidt indviklet nu - men det betyder altså, at regnvand preller af på muren, men fugt i form af damp kan frit passere. Herved sænkes fugtigheden i væggen, så akrylen (forhåbentlig) aldrig for mulighed for at skabe ravage. Men der er et problem: Imprægneringen er vandtæt, så den kan holde vand i vædskeform ude af muren - men finder der alligevel vand ind, kan den også holde det inde! Vi skal altså skelne imellem fugt på dampform og i vædskeform - dampen fiser frit ud og ind igennem imprægneringen, medens vædsken først skal på dampform, før den kan "diffundere" ud. Og det tager meget længere tid end, hvis vi ikke havde imprægneret. Altså: På godt, sundt og tæt murværk er imprægnering smart - er der derimod revner og sprækker, hvor slagregn kan løbe, sive og snige sig ind, så kan imprægneringen ende med at gøre ondt værre. Derfor skal jeg nu skynde mig ud og reparere murværk efter Widals anvisninger - så det kan være i absolut topform, når vi i næste uge skal male med rigtig, ægte, økologisk, håndlavet og absolut gammeldaws silikatmaling - UDEN akryl ... PS: Henning Sørensen fra Teknologisk Instituts afdeling for murværk i Hasselager vil ikke oplyse navne, men han bekræfter, at der "i midten af 90'erne" var problemer med visse typer især indfarvet tyndpuds, som indeholdt akryler - men han kender ikke til, at det fortsat skulle være tilfældet.