Minerydningsstyrken

Danmark overtager 13. januar kommandoen over NATOs Minerydningsgruppe 1 (STANDING NATO MINE COUNTER MEASURES GROUP 1). Overdragelsen af kommandoen markeres ved en parade på Holmen 13. januar klokken 10.00. Den samlede styrke sejler fra København 15. januar. Danmark vil have kommando over minerydningsstyrken frem til den 9. januar 2010, hvorefter Polen overtager kommandoen. Styrken skal i 2009 blandt andet deltage i fire minerydningsoperationer i farvandene ud for Frankrig, Holland, Belgien og Polen/Tyskland. Styrken skal også deltage tre store øvelser sammen med både NATO og Partnership For Peace flådestyrker. Danmark havde senest kommandoen for styrken i 2003-2004.