Minestryger i havnen
MS 8 er købt af hobroenser og større restaurering er i vente
HOBRO: Minestrygeren MS 8 skal sejle med turister med udgangspunkt fra Hobro, skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.
Ideen tilhører minestrygerens nye ejer, hobroenseren Mikael Skammelsen. Han har købt skibet af et konkursbo, og under navnet Lyø Lemvig er det blevet bugseret til Hobro, hvor det p.t. ligger til kaj ud for Den Blå Fisk. Mikael Skammelsen har aftalt med ejeren af Hobro Værft, Peter Leth, at det skal restaureres og sættes i en sådan stand, at turister og andre vil få en hel speciel oplevelse ved at sejle med skibet.
Der knytter sig en dramatisk historie til MS 8. Skibet tilhørte oprindeligt Søværnet, Det blev færdigbygget i 1941, og opererede i danske farvande. Da de tyske besættelsestropper 29. august 1943 rykkede ind på Holmen, blev 32 af flådens fartøjer sænket for ikke at falde i tyskernes hænder. Blandt dem var MS 8.
MS 8 blev genfundet i Københavns Frihavn i maj 1945, og derefter tjente det Søværnet frem til 1967. I de seneste år har skibet sejlet under navnet Lyø Lemvig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.