Børnepasning

Mini-OL for Dagplejen i Sæby

Den anden onsdag i maj var for 30. gang udnævnt til "Dagplejens Dag".

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De fleste hyggede sig til Dagplejernes Dag i Sæby, men der var undtagelser.FOTO: Hans Ravn

Dagen har eksisteret lige så længe som den kommunale dagpleje og går kort sagt ud på, at dagplejere i et bestemt område mødes med alle deres børn og forældre for at lave noget hyggeligt sammen. Også i Sæby skulle dagen markeres. Her var byens 34 dagplejere mødt op på Atletikstadion sammen med omkring 120 børn. Forældrerådet havde sammen med dagplejerne arrangeret dagen, der for fjerde år i træk blev tilbragt på stadionet. - Grunden til, at vi kommer her, er for det første, at børnene ikke kan løbe væk, så vi behøver ikke hele tiden tælle dem. For det andet er der lige nu fokus på bevægelse i dagplejen, og så er det her jo oplagt, siger Louise Jeppesen, der er formand for Forældrerådet i Sæby. Barnevognene havde taget opstilling ved hegnet, mens et stykke af 100-meter-banen var dækket af overdimensionerede legoklodser, den altid populære hoppeborg og de endnu mere populære kagemænd. Arrangementet blev kaldt for mini-OL, selvom de 0-3-årige børn var lidt for små til stangspring og hurtigløb. I stedet fik alle en guldmedalje og en velfortjent lur, da klokken nærmede sig 11 og barnevognene blev sat i gear og pejlet hjemad.