Biler

Mini til shoppingturen

Minien med de store runde øjne og den stejle forrude kan for første gang rumme et par barnestole agterude og en velvoksen klapvogn i bagagerummet

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ba­ga­ge­rum­met kan sam­men­lig­nes med bi­ler i VW Polo-klas­sen. En fuld­vok­sen klap­vogn kan lige ak­ku­rat være der, når hju­le­ne er pil­let af. Men så er der hel­ler ikke mere plads til­ba­ge.

Hvad er det, der sker med comeback for tiden? Tag nu musikverdenen, hvor grupper som Take That og Spice Girls turnerer for fulde huse, og selv danske Aqua har igen slået pjalterne sammen. Og den store bilverden holder sig heller ikke tilbage med en Fiat 500, VW Beetle og BMW, som for seks år siden lavede det ultimative comeback med Minien. Nu gør BMW det igen og præsenterer et comeback på niveau med Elvis¿ comeback i 1968. Minien er strakt ud, åbnet op med bondske bagdøre og en unik flugtvej i højre side og vupti, så har man genoplivet den gamle stationcar og navngivet den Mini Clubman. Navnet betyder næppe noget for yngre læsere, mens de ældre vil erindre, at bilen dengang var en praktisk model - nærmest en pakæsel - fra en tid, før smarte marketingfolk med sjove briller begyndte at spekulere i, at det kunne være smart at lave en Mini stationcar. Rummer det meste Kort fortalt er Mini Clubman den første nutidige Mini, som du kan fylde dit liv ind i. Den er længere og noget af pladsen er gået til bagsædet, så rejsende bagi undgår at få benene kappet over. De frække split-bagdøre, som er et kunststykke i sig selv, åbner til bagagerummet, der kan rumme en standard klapvogn. De giver nem adgang til bagagesektionen. Og glem endelig ikke den overraskende mini -sidedør i højre side, der kun kan åbnes, når sidedøren også er åbnet op. Og godt for det, kunne den åbnes under kørslen ville tilnavnet ¿Selvmordsdør¿, som man i sin tid gav lignende dørarrangement på klassiske limousiner, få ny aktualitet. I praksis gør dørene det til en overkommelig affære at stige ind på bagsædet. Ryggen skal dog bukkes godt, samtidig med at man skal være agtpågivende over for sikkerhedsselen, som er let at snuble i. Og så skal man lige undgå, at jakken hænger fast i en krog i loftet. Det lyder nu værre, end det er, og indstigningen foregår mere elegant end i en almindelig 3-dørs vogn. Boulevardindkøb Selv om lastrummet er udvidet betydeligt i forhold til den almindelige Mini, så er det stadigvæk mere velegnet til indkøb i boulevardbutikker end Bilka. Og hvad så? Bagsædet kan jo lægges ned, så der er plads til næsten 1000 liter, vil Mini-tilhængerne fremføre, og vi fristes til at give dem ret. For et eller andet sted handler det hele alligevel om udstråling, charme og en lækker bil, der er svær at stå for. Og så er den endda rigtig godt skruet sammen og kører langt på literen. Det kan den blandt andet takke BMW for, der har udstyret bilen med en elektronisk afbryder, som slukker motoren, så snart du holder stille og har sat den i frigear. Og du skal selvfølgelig ikke selv starte den igen, det sker automatisk, når du igen rører koblingen. Kedelig motor Motoren er dog det mindst underholdende ved Mini, Jo, den er støjsvag og imponerende fri for vibrationer, men vi savner det specielle soundtrack fra den gamle Mini. Heldigvis er den i stand til at køre 18,2 km/l ved blandet kørsel. Nævnes bør også et par designmæssige svipsere. Instrumentbordet er beklædt med noget, der skal ligne børstet aluminium, men et let slag på det afslører, at det er tynd plast. Øv, hvor billigt. Det er lidt svært at dosere blæseren og varmen, og så er det efter min mening irriterende, at knapperne til op- og nedrul af vinduerne sidder i to separate kontakter nederst i midterkonsollen. Det er umuligt at rulle begge vinduer ned på samme tid. Dyr fornøjelse Men de små irritationsmomenter er intet at regne i forhold til prisen, der begynder ved 330.000 kroner, eksklusiv levering for Clubman Cooper. Og det er inden, du er begyndt at vinke af på listen over ekstraudstyr. Testbilen havde ekstra detaljer for den nette sum af 130.000 kroner. Hvad med klimaanlæg til 28.000 kroner, xenonlygter til 14.000 kroner og 21.500 kroner til det dobbelte glastag?