EMNER

“Mini”-traktat uden folkets røst

“Kun en tåbe frygter ikke folkeafstemninger” og “ny indpakning, samme traktat”. Det er de uudtalte overskrifter, når Europas ledere i januar igen hiver EU-forfatningen frem i dagslyset. De politiske signaler i Bruxelles går på, at lederne beholder så meget som muligt af tekstens indhold i en såkaldt “mini”-traktat, som så vedtages uden folkeafstemninger. Dermed kan Holland og Frankrig, som stemte nej i 2005, igen komme med i projektet, og dermed imødekommes Tysklands og andre ja-sigerlandes ønske om at få forfatningen gennemført. I Danmark fedtspilles der foreløbig, indtil konturerne af en løsning er tydeligere. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nægter at sige, om der kommer en dansk folkeafstemning, og hvad angår selve substansen, har han analyseret sig frem til, at “man kan forestille sig mange interessante ting”. Med andre ord står Europa hoftedybt i signalpolitik, og her har både Fogh og udenrigsminister Per Stig Møller (K) lagt op til at aflyse en dansk folkeafstemning. Deres problem er, at en ny traktat vil indeholde de dele af forfatningen, som betyder afgivelse af dansk magt til EU. Netop det er normalt folkeafstemnings-udløsende. Men det danske fedtspil skyldes også, at folkeafstemninger har dominoeffekt. - Nogle statsledere, eksempelvis i Polen eller Tjekkiet, kan være fristet til at udskrive folkeafstemninger, og jeg tror, irerne under alle omstændigheder får en folkeafstemning. Og jo flere folkeafstemninger, der annonceres, desto mere kommer Fogh under pres for at holde en i Danmark, siger Catharina Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier. Om indholdet i en ny traktat siger hun:  - Måske ryger delen om de fundamentale rettigheder ud. Det vil være en fordel for ja-siden i Storbritannien, hvor der netop har været skepsis over for forfatningstraktatens afsnit om grundlæggende rettigheder. Det vil briterne ikke have EU til at blande sig i. I andre lande derimod vil der være irritation over at fjerne charteret om de grundlæggende rettigheder, for det er netop, hvad disse lande vil have EU til at være garant for, siger hun. Ligeledes har det som håndsrækning til Frankrig været på tale at lave et “socialt” charter som tilføjelse til den nuværende tekst. I Danmark lugter EU-modstanderne fæl rævekage og truer med en ny grundlovssag. Sidst tabte de med glans, men denne gang kan de pege på, at den europæiske forfatnings fader, franske Valery Giscard d’Estaing, udtrykkeligt forberedte sig på sin opgave ved at drage til Philadelphia i USA for at finde føderal inspiration. “Europas Philadelphia-øjeblik” kaldte Giscard det europæiske konvent i Bruxelles. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst