Sæby

Minibyen i Sæby får støtte alligevel

Sæby Miniby kan alligevel få økonomisk støtte. Det lå ellers fast, at Minibyen ikke kan få tilskud, fordi foreningens medlemmer ganske enkelt er for gamle.

Frederikshavnerordningen har nemlig som overordnet formål at støtte børn og unge under 25 år, og eftersom medlemmerne i Sæby Miniby er mellem 62 og 90 år, er der ingen mulighed for at få penge. Men det er der så alligevel - bare fra en anden kasse. Paragraf 18-midler - Byrådsmedlem Jørgen Tousgaard kontaktede os, og opfordrede os til at søge fra de såkaldte paragraf 18-midler. Og det gav bonus, fortæller formanden for Sæby Miniby, Bent Jensen. Paragraf 18-midlerne er statspenge, der skal gå til frivilligt socialt arbejde, og Sæby Miniby har modtaget 10.000 kroner. - Jamen, det er rigtigt dejligt. Vi synes selv, vi gør et stort stykke arbejde. Og vi har fået at vide, at vi kan søge igen til næste år, siger Bent Jensen.