Minicomputer og gps kan tiltrække skoletrætte elever

Sofiendalskolen i Aalborg fik tirsdag 86.500 kroner til at udvikle et gps-projekt, så andre skoler også kan få glæde af det.

Projektet, som er udviklet af lærer Søren Juulsgaard, går ud på, at eleverne skal væk fra klasselokalet og ud i naturen eller trafikken. På en minicomputer kan de registrere alt fra affald til bilister og blomster. Bagefter kan de samle deres data hjemme i klasselokalet og analysere dem. - På en nem måde kommer børnene til at bruge forskellige færdigheder, og samtidig bliver de mere bevidste om miljø, trafik eller natur, fordi de selv får det i hænderne. Hvis de Projektet er rettet mod 4. og 5. klasses elever, og det er netop her den første alvorlige skoletræthed kan sætte ind. - Børnene kommer tidligere i puberteten i dag. Mange 4. klassespiger har allerede menstruation, og drengene får sværere ved at sidde stille. Så det er vigtigt, at det netop er her, vi sætter ind med mere spændende undervisning, siger skoleleder Merete Haugaard Jensen. Hun er med i et udvalg i Aalborg Kommune, som skal finde ud af, hvad man kan gøre for at få såkaldte "drop-out"-elever på rette spor. I alt er der omkring 1200 folkeskoleelever i Aalborg Kommune, som har mere end 15 procents fravær. Der er dog ikke problemer med dem alle, da for eksempel to ugers ferie kan sende en elev med i den statistik. Aalborg Kommune har lige nu særligt fokus på 66 elever, som ikke dukker op, og som skolerne ikke selv kan håndtere.