Minigraver væltede ned i et hul - føreren blev klemt fast

Beredskabet måtte assistere ved uheld

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan Pedersen

MARIAGERFJORD:Torsdag eftermiddag klokken 13.29 blev der slået alarm, da en minigraver væltede ned i et hul på Nyvej i Hobro, og føreren, en 69-årig mand, kom i klemme.

Det fortæller indsatsleder Palle Olesen fra beredskabet i Mariagerfjord Kommune.

- Da vi kom frem, havde en kollega fået vippet minigraveren op med en gravemaskine, så manden kunne komme fri, siger indsatslederen.

Det er ikke oplyst, hvor meget manden er kommet til skade, men vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi fortæller, at den 69-årige ikke er i livsfare.

Ifølge vagtchefen blev der tilkaldt en lægehelikopter til at fragte den tilskadekomne mand på hospitalet, men han nåede at komme så meget til sig selv, at helikopteren aldrig kom i brug.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.