Sverige

Minikampvogne i gaderne

Til foråret kommer den første minikampvogn i Støvring

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Så­dan ser de ud. CV 90 35 DK hed­der de. Hyd­re­ma skal mon­te­re og byg­ge tår­ne­ne.foto: Bea Land sy­stems

STØVRING:Til foråret bliver det muligt at støde på en minikampvogn i Støvrings gader. Eller i hvert fald den nederste del af en på ladet af en lastbil på svenske plader. I løbet af de kommende tre år vil 45 infanteri kamp køretøjer uden tårn ankomme til Hydrema fra Sverige, hvor undervognene er bygget. - Vi får basiskøretøjerne fra Sverige sammen med tegninger og dokumentation, så vi selv kan bygge resten, siger Hydrema-direktør Jan Werner Jensen. - Vi skal svejse tårnet op og montere blandt andet kanonen, og gøre køretøjerne klar til levering, siger han. Hydrema har fået ordren fra det danske forsvar i slutningen af 2005, og nu kan man fra Hobrovej se det tydelige bevis på, at noget stort er på vej. 950 kvadratmeter monteringshal, hvor arbejdet skal foregå. Hallen skal være færdig i begyndelsen af november, så værkstedet kan være færdigindrettet, når den første undervogn ankommer i februar næste år. Jan Werner Jensen regner med, at ordren giver omkring 10 nye arbejdspladser i Støvring. - Basiskøretøjerne kommer løbende på lastbiler fra Sverige. Når vi har bygget dem, skal vi være med til at prøveskyde dem i Oksbøl, inden vi overdrager dem til forsvaret, siger Jan Werner Jensen. Ordren lyder lige i underkanten af 400 millioner kroner. - Det er omsætningen, men vi skal ud og købe en del dyre komponenter for at kunne udføre færdiggørelsen, så det kommer til at koste nogle penge, siger Jan Werner Nielsen. Samlearbejdet består af flere tusinde dele, men Hydrema har stor erfaring i den slags fra blandt andet virksomhedens berømte minerydder.