Minimal oprykningschance trods sejr

Elling 7. oktober 2002 08:00
FREDERIKSHAVN: FfI (1) vandt lørdag eftermiddag udekampen mod Lundergaard 1-0, men som de øvrige resultater i rækken udformede sig, så blev holdets oprykningschancer ikke større trods de tre point. Hjørring vandt hele 9-2 hjemme over Skagen og indtager andenpladsen med 38 point efterfulgt af Strandby/Elling og FfI med henholdsvis 36 og 35 point. På fjerdepladsen kommer Bindslev med 33 point, men til gengæld mangler holdet to kampe. Lundergaard-FfI (1) 0-1 (0-0) Mål: 0-1 Glenn Smed (str) HJØRRING: Selv om FfI i store perioder af kampen var presset godt i bund, så lykkedes det alligevel at få fuld gevinst i Lundergaard med en 1-0 sejr. Hjemmeholdet startede klart bedst, og i kampens første kvarter tilspillede Lundergaard sig tre 100% chancer, men en storspillende Lars-Ove Feldskov i FfI-målet klarede fornemt for sig. Efterhånden kom FfI mere med i kampen, og fem minutter efter pausen faldt kampens eneste mål. Lars Høj tog et godt ryg opad banen og spillede til sidst en dyb stikning til Glenn Smed. I straffesparksfeltet blev Glenn Smed skubbet i ryggen, og dommeren pegede på straffesparkspletten. Glenn Smed omsatte selv muligheden fra 11 meter pletten til scoring. Efter scoringen kom havde FfI yderligere et par store chancer, men det lykkedes ikke at score yderligere. I stedet overtog Lundergaard igen begivenhederne, men igen blev Lars-Ove Feldskov den store redningsmand i FfI-målet. -ha
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...