Fodbold

Minimale skavanker i AaB

Stort set alle mand er klar for AaB forud for mandagens opgør mod Lyngby i Superligaen.

Følg AaB live klokken 10:15!
Arkivfoto: Michael Koch

Følg AaB live klokken 10:15! Arkivfoto: Michael Koch

Kun en enkelt mand måtte stå over AaB-truppens lørdagstræning. Nicholas Godtfredsen måtte lidt tidligere i bad for at skåne en lårskade. - Det er noget, han har døjet med et stykke tid. Det er ikke en fiber, og det er ikke alvorligt, men han spiller ikke mandag, siger cheftræner, Kent Nielsen. Han er til gengæld ved at have Kasper Bøgelund spilleklar, og højrebacken sendes i kamp for reserveholdet på tirsdag. AaB møder Lyngby mandag i Superligaen. Lyngby er ligaens absolutte bundprop, og i ugens løb blev holdet fratrukket tre point på grund af kontraktrod. Det betyder, at Lyngby bare har et enkelt point på kontoen.