Miniputdrenge stjerner for en dag

Norge 20. september 2002 08:00

"Den dag glemmer de aldrig" var de enslydende kommentarer fra forældre og træner, da I.K. Vest Fodbolds miniputdrenge, som et af Nordjyskes Smallstarhold, spillede forkamp til superligaopgøret Aab - Silkeborg. Og drengene fik også det hele med: Spændingen i spillertunnelen, suset fra publikum ved entreen på banen, en intens kamp, hvor en føring ved halvleg efter forståelige koncentrationssvigt blev forvandlet til et smalt nederlag, æresrunde med stående klapsalver fra fyldte tribuner og endelig mødet med de rigtige stjerner, der efterfølgende strøg til tops i superligaen via en 1 - 0 sejr. LØGSTØR Elling i Bio Lørdag spiller Løgstør Bio den norske film Elling. Efter at have været indlagt på et psykiatrisk behandlingshjem i 2 år skal Elling ud til den såkaldte virkelige verden. Sammen med sin værelseskammerat Kjell Bjarne, har han fået en lejlighed i Oslo og ordre på at klare sig selv. For Elling er bare det at gå igennem en restaurant som at krydse Sydpolen, og hans nye liv rummer på den måde en række udfordringer, der skal overvindes.Med imponerende viljekraft, et langsomt udviklende mod og med en vis portion hjælp bevæger Elling og Kjell Bjarne sig rundt på ukendte veje. Og da Kjell Bjarne møder en dame, og norsk nutidspoesi får Elling til at kaste op, opstår der situationer, hvor disse skræmte drenge er tvunget til at give alt, hvad de har i sig - og mere til. "Elling" er en humoristisk og varm fortælling om at sætte livet på spil. Filmen bygger på bestseller romanen 'Brødre i blodet' af Ingvar Ambjørnsen.Mere end 700.000 nordmænd har set filmen, og den er blevet valgt som Norges bidrag i kampen om Oscar-nomineringen. GUDSTJENSTER SØNDAG 22. SEPTEMBER Folkekirken Aggersborg Kirke: 9. Ninni Lodahl Gjessing. Kornum Kirke: Ingen. Løgsted Kirke: Ingen. Løgstør Kirke: 10.15. Torben Haahr. Malle Kirke: 9. Poul Geil. Næsborg Kirke: Ingen. Oudrup Kirke: Ingen. Overlade Kirke: 9. Dorte Bang. Ranum Kirke: 10.15. Høstgudstjeneste - Poul Geil. Salling Kirke: 9. Torben Haahr. Vilsted Kirke: 14. Ungdomskonsulent Jens Kr. Nielsen. Vindblæs Kirke: 10.15. Ungdomskonsulent Jens Kr. Nielsen. Frimenigheder og frikirker Løgstør Frimenighedskirke: 10. Vindblæs Baptist Kirke: Ingen. Andre Trossamfund Jehovas Vidners Rigssal: 10. FOR 50 ÅR SIDEN 22. september Spiritus i Tolstrup Brugsforening Tolstrup brugsforening har på en ekstraordinær generalforsamling drøftet spørgsmålet om, hvorvidt foreningen skal forhandle afgiftspligtige drikke. Sognerådet har givet sin tilladelse, men en kreds af foreningens medlemmer ønskede ikke at brugsforeningen skulle forhandle spiritus. På den ekstraordinære generalforsamling bød formanden, gdr. Hugo Dahl, de ca. 40 medlemmer velkommen og indledede diskussionen. Spørgsmålet blev til slut sat under afstemning, som gav til resultat, at 26 stemte for tilladelsen til at sælge spiritus og 12 imod.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...