Miniputter tæt på et mesterskab

Håndbold 15. februar 2005 05:00

} SØLVDRENGE: Haubro IF's miniputdrenge årgang 1995 havde sølv i støvlerne, da de i weekenden stillede op til de Nordjyske Mesterskaber i indendørsfødbold i JBU's A-række. Mesterskabet blev spillet i Taars. Haubro's drenge havde kvalificeret sig blandt de fire hold efter at være gået ubesejret gennem turneringen. Ved mesterskabsstævnet blev det akkurat til et nederlag - til Brønderslev - som betød at Haubro-drengene måtte lade sig nøje med sølvmedaljerne efter sejre over Hobro og SKibsby-Højene. Som en sidegevinst kvalificerede miniputterne sig til de Jyske Mesterskaber den 13. marts. Sølvholdet består - på billedet fra venstre - af Anders Pedersen, Hamad Jaber, Patrick Borup, Christian Tølbøll, og Jakob Nøhr. Holdets trænere er Kim og Klaus Kaldahl } INDBRUD: Natten til lørdag slog en eller flere ukendte gerningsmænd en rude ind i firmaet Montage Service på Tolstrup Byvej. Gerningsmændene slap afsted med en computer, oplyser Løgstør Politi. } TABT: Den udsatte kamp i håndboldens drenge elite-række mellem lokalrivalerne Aars HK og Aalestrup KFUM blev vundet af gæsterne med 19-25 efter pause-stillingen 9-10. Aalestrup bragte sig forholdsvis let foran 2-7 midt i første halveg. Herefter havde Aars 10 gyldne minutter, der resulterede i pause-stillingen 9-10. Men fra anden halvleges start gentog mønstret sig. Aars brændte og Aalestrup scorede en række lette mål. Stregspilleren Daniel Thomsen blev Aars' topscorer sammen med Kristoffer Mortensen med fem mål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...