Minister åbnede sundhedshus

Feststemning i Aalborg Øst, da nyt kvarter- og sundhedshus blev indviet

Sundheds- og Kvartershuset blev indviet fredag. Foto: Grete Dahl <i>Grete Dahl</i>

Sundheds- og Kvartershuset blev indviet fredag. Foto: Grete Dahl Grete Dahl

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Løberen var rullet ud, da sundhedsminister Astrid Krag fredag åbnede det nye kvarter- og sundhedshus i Aalborg Øst. Beboerne fra området er begejstrede for det nye hus.

- Det er så dejligt, at tingene bliver samlet et sted. Jeg overvejer at flytte læge, sagde Bente Kristensen.
Lise Kjærgaard, der bor lige ved siden af sundhedshuset, var enig.
- Jeg er meget begejstret og tilfreds. Jeg er allerede hernede adskillige gange om ugen, fortalte hun.

Samlet under et tag

Der har været problemer med at tiltrække læger til Aalborg Øst. Men det har kvarter- og sundhedshuset lavet om på.

Både praktiserende læger, speciallæger, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordmødre er samlet i huset på Fyrkildevej. Den ide mener sundhedsministeren, at man med fordel kan kopiere til andre steder.
- Det her er noget, man kan lære rigtig meget af andre steder i landet, hvor man også har problemer med at tiltrække læger. Det her kan være et eksempel til eftertanke, sagde hun.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.