Minister begejstret for genbrugskunst

Marianne Jelved åbnede ny udstilling

Allan Vinding Sørensen
Kulturminister Marianne Jelved studerer de udstillede kunstværker. I midten ses galleriejer Kim Bernhard Tornby. Foto: Bent Bach
24. november 2014 15:00

TVERSTED: I Tversted har man gennem et helt år haft et projekt Nulskrald, hvor borgerne samlede affald ind i et et forsøg på at bringe antallet af kilo pr. husstand, så langt ned som muligt. Som rosinen i pølseenden på projektet åbnede galleri Tornby forleden en kunstudstilling, hvor kunstnerne har brugt affald som grundmateriale.

Ingen ringere end kulturminister Marianne Jelved åbnede udstillingen med titlen Spild.

Marianne har helt fra starten været medinitiativtager til projektet og glædede sig over resultatet, som hun kaldte spændende, frækt og sjovt.

I sin åbningstale afslørede hun også, at hun personligt går ind for genbrug, men at man også kan komme galt afsted med det. Hun fortalte, at hun engang havde købt en hvid genbrugsbluse, som hun tog på til en fest. Pludselig prikkede en dame hende på skulderen og sagde, at der sad et lille hvidt skilt bag på blusen: 20 kroner!

- Tag det dog af, lød den øjeblikkelige opfordring fra ministeren.

Det store fremmøde i Galleri Tornby grinede ad mange lune bemærkninger i Marianne Jelveds tale.

Galleriejer Kim Bernhard Tornby var glad for at stille sit galleri til rådighed for de både danske og udenlandske kunstnere, som har ladet sig inspirere til at trylle affald om til kunst.

Udstillingen kan ses i de kommende weekender til og med 6-7. december.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...