Minister efterlyser ny forskning om stråforkorter

KØBENHAVN:Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) er parat til at finansiere nye forskningsprojekter om stråforkorter. Det sker på baggrund af, at der igen og igen bliver sået tvivl om, hvorvidt disse kemikalier er farlige selv med de nuværende grænseværdier. - Debatten kører frem og tilbage, og derfor vil jeg gerne sende et klart signal om, at hvis der skulle være nogle forskningsprojekter, der kan give os ny viden, så er jeg interesseret i, at de kommer på bordet, og jeg er parat til at finde penge til dem, siger Mariann Fischer Boel. Fødevareministeren følger sagen nøje og vil gerne have tilvejebragt ny viden om stråforkorter, der længe har været mistænkt for at skade forplantningsevnen hos mennesker og dyr. Ministeren har for nylig fået gennemgået de allerede eksisterende videnskabelige undersøgelser af stråforkortere, hvoraf den mest udbredte er chlormequat. Fødevaredirektoratet vurderer, at der er solid videnskabelig dokumentation for, at restindhold af stråforkorter ikke giver sundhedsmæssige betænkeligheder, hvis det holder sig under EU's grænseværdier. - Vi ved i dag på basis af de undersøgelser, som både EU og WHO har lavet, at stråforkorter ikke er farlig inden for grænseværdierne, siger Mariann Fischer Boel, der for nylig måtte opgive at få fødevareindustrien, detailhandlen, landbruget og møllerne til at lave en frivillig aftale, der skulle sikre forbrugerne mel, gryn og brød uden rester af stråforkorter. Detailhandlen sprang imidlertid i målet og ville ikke love forbrugerne varer, der er 100 procent fri for stråforkorter. Socialdemokratiets fødevareordfører, Ritt Bjerregaard, er parat til at lave et decideret forbud mod stråforkorter. Hun udtalte for nylig, at hun er overbevist om, at forskning kan bringe ny viden på bordet om stråforkorters farlighed. Også SF og Enhedslisten er fortalere for at indgreb mod stråforkorter. Dansk Folkepartis fødevareordfører, Christian H. Hansen, vil have ministeren til at genoptage forsøget på at lave en frivillig aftale med blandt andre detailhandlen. Mariann Fischer Boel afviser imidlertid, at der er basis for at genoptage forhandlingerne, ikke mindst fordi stråforkorter er tilladt af EU. Kemikalierne bruges til at øge høstudbyttet ved at reducere kornets vækst, så det ikke så let vælter på marken. Forbruget herhjemme svinger noget. I årene 2000, 2001 og 002 blev der brugt henholdsvis 216, 321 og 145 ton chlormequat. /ritzau/