Minister for danskhed

Bogens forside
Litteratur 24. september 2007 19:57

ROMAN ¿Danskhedsministeren¿ # # # # # ¤ Får en af de næste danske regeringer en danskhedsminister? For år tilbage ville de fleste have rystet på hovedet af tanken og kaldt den absurd, men i dag virker den måske ikke helt så usandsynlig. Journalisten Torben Krogh, gennem årtier en højt respekteret politisk iagttager og kommentator, færdiggjorde kort før sin pludselige død 26. juni i år en roman, der giver et bud på, hvor VK-regeringen kunne føre Danmark hen. Det fremgår ingen steder direkte, at det er den nuværende regering, forfatteren skriver om. At det er dén, han har i tankerne, fremgår imidlertid af en lang række slet skjulte referencer, som er så talrige, at Torben Krogh sine steder nærmer sig nøgleromanen. Ligeledes er det ikke svært at se, hvem Tormod Bindeballe, landets ny danskhedsminister, er modelleret over. Det ældre folketingsmedlem med lidt knoklede træk, en skarp pen og kontante synspunkter om det nationale minder ganske meget om Jesper Langballe, den ene af Dansk Folkepartis to præstefætre. I romanen er Bindeballe da også folketingsmedlem for regeringens faste støtteparti, men tilbydes - som enkeltperson og uden at hans parti dermed bliver en del af regeringen - at overtage den ny post som danskhedsminister. Han siger straks ja, og romanen skildrer hans ilddåb som ministeren, der i sin første tale foreslår Sydslesvig tilbage til Danmark, mens hjemmetyskere i Sønderjylland skal sværge troskab mod det danske - eller flytte til Tyskland. Bindeballe har i fire årtier præget den offentlige debat, selv om han længe har følt sig ugleset. Eller som det siges: ¿Talrige var de indlæg, hvor han i en bred vifte af aviser klagede over, hvor svært han havde ved at komme til orde¿ ... Ministerudnævnelsen giver ham en ny platform, som han straks indtager. Han taler om alt det, han vil og lader sig ikke påvirke synderligt af råd fra spindoktoren, en ung ambitiøs fuldmægtig fra Videnskabsministeriet, der er romanens anden hovedperson. Han bliver tilbudt et konsulentjob i det private erhvervsliv til den tredobbelte hyre, men vælger - i hvert fald i første omgang - at blive og lade sig sende ud til ministerens bagland, så de i al diskretion kan påvirke kommende udspil fra ministeren. Romanen rister elegant embedsmænd, der strør om sig med forkortelser og tomme ord som benchmark og brand. Men først og fremmest er den et opgør med politikere, hvis synspunkter blandt andet bygger på, som det formuleres, en historisk nationalfølelse med rødder i Danmarks nederlag til Tyskland i 1864. Torben Kroghs roman er let læst, fordi den ikke er så lang, fordi den har bid, og fordi den er velskrevet. Det var ikke romaner, men journalistik af høj kvalitet, der var Torben Kroghs varemærke. Han var - positivt ment - et politisk dyr, og det spores på hver af siderne i denne for ham relativt ukendte genre. Han kender den verden, han beskriver, til mindste detalje. Ligefrem profetisk bliver det, når han lader justitsministeren, miljøministeren og kulturministeren, alle potentielle kronprinser i det mindste af de to regeringspartier, mødes og aftale, at de vil lade deres partiformand forstå, at de forlader regeringen, hvis formanden accepterer yderligere indrømmelser på partiets mærkesager. Angiveligt var et ultimatum som dette - i virkelighedens verden, altså - hvad Bendt Bendtsen blev mødt med fra sine egne i dramaet om skattelettelser, der udfoldede sig for nogle uger siden - flere måneder efter at sidste punktum i bogen og i Torben Kroghs liv var sat. Gad vide, om han også viser sig at få ret i, at vi får en danskhedsminister? Søren Wormslev soeren.wormslev@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk: [ Torben Krogh: Danskhedsministeren. 160 sider. Gyldendal. 159 kr. Udkommer i dag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...