Minister for tavs

KULTUR:Det siges, at tavshed er guld. Er der sandhed i disse ord, må kulturminister Carina Christensen være ganske forgyldt. I september 2008 tiltrådte Carina Christensen som minister på kulturområdet, hvilket i de fleste kulturelle kredse fremkaldte undren med tanke på ministerens begrænsede kulturelle erfaringer. Siden fulgte ministerens planer for kulturområdet, hvilket afstedkom endnu mere undren og virak grundet den helt basale mangel på visioner. Forgængeren på posten, landets nuværende justitsminister Brian Mikkelsen havde visioner, måske ikke visioner som var synderligt overensstemmende med kulturlivets, men i det mindste visioner og tanker om handling. Det er altid let og hurtigt at melde sig ind i kritikernes kollektiv, men Carina Christensen har nu overstået den første læretid, skåltalerne er forbi, og dagligdagen er kommet. Det er nu hun skal vise, at hun tør og evner at gøre en forskel. Det er nu ministeren skal vise, at posten som kulturminister ikke er en afviklingspost, men en udviklingspost. Det vil sige en post, hvorfra der i fællesskab med kulturlivet udpeges tydelige retningslinjer og banes vej for et stærkt tiltrængt løft på kulturområdet. Rungende tavshed er imidlertid den eneste lyd, der høres fra kulturministeren. Det er i direkte sprog ikke godt nok. Der er, hvis man skuer ud over det samlede kulturområde rigeligt at gribe fat i. For at starte med det som de allerfleste danskere har en holdning til, så trænger hele situationen omkring DR og TV2 til klare rammer og tydelige visioner. De fleste danskere kan også forholde sig til, at folkebibliotekerne sammen med hele litteraturområdet trænger til et samlet løft. Det samme gælder på museumsområdet, hvor både de kunsthistoriske og de kulturhistoriske museer befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, der kræver handling fra centralt hold. Opgaverne er mange og mulighederne for kreative og visionære løsninger næsten endnu flere. Vi kan i Danmark pryde os af et rigt og alsidigt kulturliv. Det er muligt, at kulturministeren har svært ved at finde visionerne og ordene til at bryde ud af tavsheden. Det har kulturlivet ikke. Det kunne være et fornuftigt træk om kulturministeren erkendte dette og trak kulturlivet med ind i et samspil til gavn for alle, i stedet for den nuværende forstemmende tavshed.