Minister forbeholden over for klimaråds afgift på drivhusgas

Dan Jørgensen forventer, at afgifter bliver en del af klimaforhandlinger. Men han vil tænke på erhvervslivet.

Formand for Klimarådet Peter Møllgård præsenterer klimarådets rapport, som skal vise vejen til at reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Formand for Klimarådet Peter Møllgård præsenterer klimarådets rapport, som skal vise vejen til at reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.

KØBENHAVN:Med en række anbefalinger fra Klimarådet i hånden kan klimaminister Dan Jørgensen (S) begynde de politiske forhandlinger om, hvordan Danmark skal skære ned på udslip af drivhusgasser.

Mandag udgiver det styrkede Klimaråd sin rapport, og i den anbefaler rådet blandt andet at indfase en afgift på udledning af drivhusgas.

Den skal baseres på princippet om, at forureneren betaler, og den skal stige til 1500 kroner per ton i 2030.

Dan Jørgensen forventer, at skatter og afgifter bliver en del af de kommende forhandlinger om klimahandlingsplaner. Men han har samtidig forbehold overfor Klimarådets anbefaling.

- Det er klart, at store dele af dansk erhvervsliv siger, at hvis man bare gør det her blindt, så betyder det, at der vil flytte rigtig mange danske arbejdspladser til udlandet, siger ministeren.

- Det vil have en dobbelt negativ effekt. Dels for vores eget samfund, hvor vi vil tabe velfærd og job, men også for klimaet, for det får det jo ikke bedre af, at produktionen komme til at ligge i andre lande med dårligere miljøkrav.

Spørgsmål: Så en afgift på 1500 kroner per ton er for meget?

- Vi er slet ikke der, hvor vi er inde og diskutere, hvem der skal betale hvor meget. Men vi kommer i forhandlingerne til at se på afgiftsinstrumenter generelt. Og jeg har også noteret mig, at der er flere partier, som peger på det her instrument, så derfor kommer vil til at diskutere det.

Med klimaloven har et politisk flertal på Christiansborg aftalt, at Danmark skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Med klimaloven fik Klimarådet også en styrket rolle. Der vil fremover være otte rådsmedlemmer i stedet for seks, og de skal fremover selv vælge formand. Det er for at gøre rådet politisk uafhængigt.

Desuden skal Klimarådet hvert år i februar vurdere, om regeringen er på rette vej, eller om ministeren skal gribe til aktiv handling.

Spørgsmål: I har givet Klimarådet mere magt, så kan man ignorere sådan en central anbefaling fra Klimarådet om en afgift på udledning?

- Det, som Klimarådet siger åbent og ærligt, er, at de ikke regner på alle ting, men på nogle ting. De regner eksempelvis ikke på, hvad det kommer til at koste statskassen, og hvilke effekter det kan have på velfærden i Danmark, siger klimaministeren.

Klimarådet anbefaler også, at Danmark om fem år skal have begrænset udledningen af drivhusgassen CO2 med mellem 50 og 54 procent.

Netop spørgsmålet om et klart formuleret delmål på vejen mod 70 procents reduktion i 2030 var en hård knast under forhandlingerne før jul om klimaloven.

- Jeg mener, at vi politikere må være ansvarlige nok til at sige - uagtet at man kan være fristet af kun at se på, hvad der virker her og nu - at det er vigtigt, at vi har fokus på den lange bane, siger Dan Jørgensen.

- Det må omvendt heller ikke afholde os fra at gøre det, der virker på den korte bane.

Tirsdag har klimaministeren indkaldt til de første sættemøder. Det er dog først, når regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet har afrapporteret 16. marts, at forhandlingerne for alvor kan komme i gang.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.