Minister giver madpakken dødsstødet

Friske måltider på skolen skal fremme børnenes sundhed - men forældrene skal være med

Om fem år er madpakken i folkeskolen og børnehaverne død og begravet. FOTO: ERIK JEPSEN/SCANPIX

Om fem år er madpakken i folkeskolen og børnehaverne død og begravet. FOTO: ERIK JEPSEN/SCANPIX

KØBENHAVN:Inden for de næste fem år skal de lunkne madpakker flytte fra skoletaskerne og til historiebøgerne. I stedet for madpakkerne skal børnehave- og skolebørnene hver dag kunne købe et friskt måltid mad. Det fastslår familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) i en rapport om børns sundhed, som blev offentliggjort fredag. Idéen er, at det skal gøre de danske børn sundere og mindske antallet af overvægtige. - Om fem år bør alle børn kunne købe frisk mad. Det må være målsætningen. Vi vil sætte fart på den proces nu, siger Lars Barfoed til Berlingske Tidende. For at alle børnehaver og skoler skal have muligheden for at opfylde ministerens målsætning, åbner han for, at institutionerne kan få adgang til en statslig låneramme, så de kan bygge en kantine eller et nyt køkken, hvis det er nødvendigt. Men institutionerne kan også vælge at arbejde sammen med et privat firma, der bringer maden ud. Den konkrete løsning er op til de enkelte institutioner, ligesom prisen er det. Men Lars Barfoed understreger, at prisen næppe vil komme til at overstige 250 kroner om måneden. Dog bliver de mest udsatte børn undtaget fra at skulle betale. Det skal sikre, at de også slipper for den lunkne leverpostej og får et sundt, nylavet måltid. Lars Barfoed står også klar med en række andre initiativer, som skal øge børnesundheden. Der er bl.a. tale om kataloger til kommunerne med inspiration og en mere overordnet statslig koordinering af rådgivningen om kost og sundhed. Det er også alt sammen meget fint, mener ledende sundhedsplejerske i Helsingør Kommune Anne Boye, men hvis ikke man når ud til forældrene til de socialt udsatte børn eller til de forældre, som selv har en usund livsstil, rykker man ikke noget. - I mange generationer har vi vejet børnene, og hvis de har været for tykke, har de fået sedler med hjem, og vi har kontaktet forældrene. Men det hjælper ikke noget. Vi sender børn på julemærkehjem, men tre måneder efter at de er kommet hjem, vejer de igen det samme eller endnu mere. Hvis ikke man går ind og arbejder med hele familien, hjælper det ikke en pind, siger hun. Anne Boye mener, det er helt tydeligt, at der er en social slagside, når det kommer til overvægt blandt børn, og derfor mener hun, der skal meget mere end almindelig rådgivning til. - Jeg tror, at en bred tværfaglig indsats er nødvendig. Nogle af de her familier skal arbejde med en fuldstændig livsstilsændring. Det kræver en diætist og en psykolog, og det kræver, at man arbejder meget målrettet og intenst med de her familier, siger hun. Selv om hun mener, at de aspekter mangler i familie- og forbrugerministerens udspil, er hun positiv over for, at der gøres noget. - Jeg synes, det lyder godt, at man sætter endnu mere fokus på børnesundheden. Det gør vi allerede rundt omkring i sundhedstjenesten, men vi kan blive endnu bedre, fastslår hun. I oppositionen er der også tilfredshed med, at Lars Barfoed nu er tilhænger af madordningen modsat tidligere. /ritzau/