Musik

Minister - grib ind

Det var med sorg i sindet, stor beklagelse og ikke mindst megen undren, jeg 27.3. erfarede, at musikfagudvalget under Kunstrådet havde valgt Skråen fra som regionalt spillested i 2009-2012.

Oveni de nuværende 20 regionale spillesteder havde ni nye søgt om tilskud. Udvalget mangler således midler og så sig nødsaget til at skære ned til 18 steder. Altså ingen udvikling af kulturlivet - men afvikling på et tidspunkt, hvor musiklivet aldrig har haft større potentiale end nu. At fjerne tilskuddet til Skråen er det glade vanvid og vidner om manglende kendskab til, hvordan vores landsdel er skruet sammen. Argumentationen er så tynd at den faktisk ikke kan betragtes som den reelle argumentation. Kunstrådets begrundelse: ” At Skråen ikke i tilstrækkelig grad forventes at kunne styrke og formidle vækstlagene og de smalle genrer i den kommende periode, hvor spillestedet skal finde sig selv i nye store lokaler i Nordkraft”. Tingene hænger ikke sammen! Skråen lægger enorme ressourcer i at stå klar fra dag et i Nordkraft. Ingen mellemliggende periode fra gammelt til nyt. Og hele idéen bygger jo netop på udvikling i enhver henseende - også i at kunne styrke og formidle vækstlagene og de smalle genrer. Skråens daglige leder, Jørgen Nissen har igennem 30 år været og er fortsat at betragte som lokomotivet i det nordjyske samarbejde. Et samarbejde, som karakteriseres ved, at ingen går hinanden i bedene. Spillestederne kender og respekterer hinandens profiler og indsatsområder. Det er værd at bemærke, at fordelingen ikke er af hensyn til de forskellige spillesteder og deres butiks drift, men af hensyn til at opnå en så mangfoldig kultur som muligt indenfor de givne rammer - til fordel for borgerne i landsdelen. Dette samarbejde har været og er fortsat ret unikt. Man skal lede længe for at finde noget tilsvarende i resten af landet. Man vil nok snarere finde alles kamp mod alle. Samtidig bør det nævnes, at Skråen har udfyldt og opfyldt alle forpligtigelser og mere til. Ikke kun Skråens ledelse men også de mange ansatte, bestyrelse og mange hundrede frivillige har lagt vildt mange ressourcer gennem årene. Musikfagudvalgets beslutning er derfor også meget svær at acceptere. De knappe ressourcer (som jo ikke er så knappe endda, hvis man kigger ned i statskassen) kunne godt fordeles anderledes, så ikke enkelte velkørende institutioner skal bære hele byrden alene. Hvor er respekten henne for det arbejde der gøres ude i landet? 30 års indsats barberes væk på 30 sekunder med et rask pennestrøg. Jeg har kun grimme ord til overs for denne fremgangsmåde. Hvem bliver sorteper? 1. Det nordjyske publikum. 2. De nordjyske musikere. 3. De musikere, der varetager de smalle genrer (hele landet). 4. Kulturlivet i Nordjylland som sådan. Kære Brian – er der ikke noget med en ”regional udviklingskasse”? Her vil Aalborg gerne lægge billet ind! Ikke fordi vi har lyst, men fordi vi trænger! De statslige ressourcer matcher langt fra de gode visioner og ambitioner i det nordjyske. Kampen for Skråen er en nordjysk folkesag. Det er en god tanke, at tusinder af nordjyder til populære koncerter med f.eks. Lars Lilholt i Skovdalen har været med til at skabe den kapital, der har gjort det muligt for Skråen overhovedet at melde sig som et af lokomotiverne i Nordkrafts tilbliven. ”Kald det kærlighed” har sammen med fadøl og pølser gjort det muligt, at Skråen på Nordkraft indretter to scener til de smalle musikalske genrer og de mere ukendte bands. Til Skråen: Tusind tak for 30 år som Nordjyllands store udbyder af rytmiske koncerter. Tillykke med jubilæet. Fanen i vejret og skruen i vandet.