Minister indvier Trigons nye hovedsæde

Smarte energiløsninger gør Trigons nye hovedsæde uafhængigt af fossile brændstoffer

Martin Lidegaard på besøg på Trigon. Her gratulerer han Karl Erik Slynge, der i øvrigt havde 25 års jubilæum på dagen. <i>Peter Broen</i>

Martin Lidegaard på besøg på Trigon. Her gratulerer han Karl Erik Slynge, der i øvrigt havde 25 års jubilæum på dagen. Peter Broen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Tordenskiolds Soldater var på plads, og i det hele taget var der masser af feststemte mennesker, da Trigon A/S grundlovsdag indviede sit nye domicil.- Det er fantastisk at se så mange mennesker. Vi glæder os til at vise Jer vores nye byggeri, lød det som velkomst fra direktør Karl Erik Slynge - der i øvrigt samtidig fejrede sit 25 års jubilæum. Denne dag var det dog bygningerne og ikke manden, der stjal fokus. Der er nemlig tænkt særdeles meget over energiløsningerne i forbindelse med nybyggeriet. Kort sagt så balancerer bygningen i sig selv energimæssigt. Der er brugt 40 centimeters isolering i byggeriet, hvor der desuden er brugt 3-lags energiruder. Varmetabet til omgivelserne er derfor minimalt. Om sommeren afkøles bygningerne ved at pumpe køligt vand op fra fire boringer, der går 120 meter ned i jorden. Overskudvarme pumpes den modsatte vej og lagres, så den kan hentes op igen, når der ved vintertide er brug for at opvarme bygningerne igen. Bygningerne skal med andre ord ikke tilføres varme, og det faktum var så interessant, at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) havde valgt at tage turen fra Christiansborg for at deltage i festlighederne. - Når jeg er særligt glad for at være med i dag, så skyldes det også, at det er sjældent, at man som klima-, energi- og bygningsminister kan være med til noget, der både hører under klimaområdet, energiområdet og bygningsområdet. Og det gør det her, sagde Martin Lidegaard blandt andet i sin tale. Efter de officielle taler - og inden gæsterne kunne se nærmere på byggeriet - så skulle Martin Lidegaard starte Trigons nye vindmølle, der via sin strøm skal drive det rørsystem, der holder bygningerne kølige om sommeren og lune om vinteren. Med et simpelt tryk på en knap satte ministeren gang i vindmøllen - og gav dermed samtidig Frederikshavn et rigtigt godt rygstød i retningen af at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.