EMNER

Minister klar med 10 års plan for jernbaner

KØBENHAVN:Regeringen fremlagde fredag et oplæg om en 10-årig rammeaftale, der skal sikre de langsigtede vilkår for jernbanerne i Danmark. Planen er stemt af med Dansk Folkeparti og har dermed har et flertal bag sig. Den omfatter blandt andet en forhøjelse af Banestyrelsens grundbudget til vedligeholdelse fra nu 1,5 milliarder kroner årligt til 2,4 milliarder årligt i gennemsnit i perioden 2005-2014. Desuden har regeringspartierne sammen med støttepartiet afsat en reserve på 360 millioner kroner om året til at styrke vedligeholdelse og fornyelse på jernbanenettet. Hensigten med aftalen er ifølge Trafikministeriet at forbedre den kollektive trafik, sikre mere regelmæssig togdrift, forkorte rejsetiderne, styrke vedligeholdelsen af skinnenettet og en fortsat liberalisering af jernbanesektoren./ritzau/