Minister kommer til firmaindvielse

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers gæster mandag Thisted

Den frosne januarjord gjorde det ikke nemt for borgmester Ulla Vestergaard at tage det første spadestik det nye erhvervsbyggeri på Uglevej i Thisted, men både hun og Martin Kjølhede (t.h.) tog det med højt humør.Arkivfoto: Diana Holm
8. september 2018 13:19

THISTED: Der bliver også besøg af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), når det nye erhvervsbyggeri på Uglevej lige nord for Net IP bliver officielt indviet.

De to firmaer - Opmatic og Servisto - er allerede rykket ind i lokalerne, men mandag eftermiddag bliver der en officiel reception, hvor ministeren dukker op.

Derudover kommer borgmester Ulla Vestergaard (S) også forbi for at se de bygninger, som hun var med til at tage første spadestik til i januar.

Medejer og initiativtager til byggeriet, Martin Kjølhede, der også står bag nabovirksomheden Net IP, fortæller, at hans baggrund for at investere i byggeriet er, at han vurderer, at de to virksomheder har vist, at de har behov for lidt ekstra "luft under vingerne".

- Jeg har en stor veneration for at støtte op omkring nye virksomheder, som er ledet at unge mennesker med vilje og gå-på mod - ægte iværksætteri i min terminologi, siger han.

- Det er vigtigt, at vi også i Vestjylland tør have visioner og realisere dem - at vi har vilje til at skabe arbejdspladser og udvikling.

Servisto udlejer trailere med LED-skærme, som kan bruges til eksempelvis at reklamere for produkter eller ydelser, mens det andet firma Opmatic leverer produkter i form af eksempelvis PLC-styring af maskiner eller CTS styring af ventilationsanlæg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...