Minister kommer til fornuft

Noget tyder på, at forbrugerminister Lars Barfoed endelig er kommet til fornuft. Han kalder virksomhedernes egenkontrol bekymrende, og han er lydhør over for krav om mere kontrol og flere penge til kontrol. Bedre sent end aldrig, kunne man fristes til at sige. Men det er lidt besynderligt, at forbrugerministeren og regeringen har ladet det komme så vidt, lige præcist når det gælder fødevaresikkerheden. Ministeren har stået i spidsen for en lang række omlægninger på kontrolområdet. Fedtet er klemt ud af budgetterne, som man populært siger, men her bagefter viser det sig, at det ikke kun var fedt, der røg ud - der er også røget et par af de bærende knogler med i købet. Der er ikke noget galt i at effektivisere, for naturligvis skal vi have mest muligt for vores skattekroner. Men det er altså ikke alle områder, der kan klare at blive beskåret, uden at det får følger. Det er ikke nogen god idé at spare så meget på kontrollen, at folk bliver syge eller ligefrem dør af det. Samtidig med at man har smadret arbejdsglæden i fødevarekontrollen. Engang imellem er man nødt til at sige: Vi ønsker en god og robust kontrol, der sikrer forbrugerne gode og sunde fødevarer, hvad koster det? Det kan jo ikke kaldes et urimeligt krav til en fødevarekontrol. I stedet har forbrugerministeren tilsyneladende sagt: Vi har så og så mange penge, hvor meget kontrol kan vi få for det? At der så efterfølgende i kølvandet på fødevareskandalerne er sat indtil flere kontrollanter i sving med at kontrollere, hvad der gik galt, er næsten til at græde over. Tænk hvis de penge, der bliver brugt på at kontrollere kontrollen, i første omgang var blevet tilført - ja, kontrollen. Så var det formentlig ikke gået helt så galt. Synspunktet om, at virksomhederne burde kunne kontrollere sig selv, er grundlæggende rigtigt. Men det bygger på for store forventninger til den menneskelige karakter. De fleste af os er gode nok, men når der er mennesker involveret i en proces, så vil der altid være plattenslagere og fusentaster, der ser stort på kontrollen, hvis det er noget at tjene på det. Hensynet til bundlinier har det med at veje tungere end samvittigheden Skulle det virkelig være nødvendigt at give den gamle kommunist Lenin ret, da han sagde de udødelige ord: Tillid er godt, kontrol er bedre?