Minister lover ordnede forhold

1. maj 2007 06:00

{ ÅRHUS: Kommunerne skal hurtigst muligt få gjort en ende på den situation, at mange danske dambrug drives ulovligt, fordi de ikke har orden på deres miljøforhold. Dambrugene bruger store mængder af medicin, men har ikke de nødvendige tilladelser til at udlede antibiotika og andre giftige stoffer i de nærliggende vandløb, der ofte løber gennem naturskønne områder. Efter omtale af de lovløse tilstande har miljøminister Connie Hedegaard (K) taget kontakt til Kommunernes Landsforening for at hjælpe kommunerne med at få lavet de udledningstilladelser, der mangler. - Jeg kan selvfølgelig ikke se gennem fingre med, at vi nu er kommet i en situation, hvor en lang række dambrug ikke har endeligt ordnede forhold med hensyn til udledning af medicin og hjælpestoffer, siger Connie Hedegaard. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...