Minister nåede kun til Farsø

Hans Christian Schmidts besøg i Vesthimmerland blev forkortet, men han nåede at spille klaver at fortælle historier i Farsø.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De fremmødte gæster var nervøse for, om transportministeren overhovedet ville nå frem. Men ved hjælp af et sent fly nåede Hans Christian Schmidt at besøge Farsø mandag aften. Foto: Torben Hansen

Der var både politik og musik på programmet, da transportminister Hans Christian Schmidt besøgte Farsø mandag aften i Dronning Ingrid Hallerne. Egentlig skulle ministeren være ankommet til Aars mandag eftermiddag, hvor der var programlagt møder med Lyngsoe Systems, Himmerlands Udviklingsråds bestyrelse samt lokale politikere. Men Aars-turen blev aflyst, da Hans Christian Schmidt blev nødsaget til at møde i Folketinget i stedet. Med sent fly Dog nåede transportministeren et sent fly fra hovedstaden og til Nordjylland, så han trods alt kunne nå at gæste Farsø, hvor han bød på en bred blanding af musik, politik og anekdoter til de godt tyve fremmødte gæster. - Ja, jeg må nok tage min ord i mig, da jeg sagde jeg ikke ville spille på et elektrisk klaver. Men det her lyder jo meget godt, grinede Hans Christian Schmidt, da han afprøvede klaverets tangenter. For egentlig var det planen, at Hans Christian Schmidt skulle supplere sine fortællinger fra sit politiske liv med sange akkompagneret med tonerne fra et flygel. Men i Dronning Ingrid Hallerne havde man ikke et sådant til rådighed. Dog var Hans Christian Schmidt godt tilfreds med klaveret, der stod til rådighed, så de mange fællessange blev alligevel suppleret med musik fra minsterens hænder. I sine fortællinger kom han både ind på sin fortid som lærer, liv i Sønderjylland og ikke mindst ind på sit virke som Christiansborgpolitiker. Det var byråds- og folketingspolitiker Per Bisgaard, der havde stået for arrangementet.