Minister nedlægger Forsvarskommandoen

Forsvaret skal moderniseres efter flere skandaler

Som led i en større omlægning af forsvaret vil forsvarsminister Nick Hækkerup (S) integrere Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Foto: Scanpix

Som led i en større omlægning af forsvaret vil forsvarsminister Nick Hækkerup (S) integrere Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Som led i en større omlægning af forsvaret vil forsvarsminister Nick Hækkerup (S) integrere Forsvarskommandoen i Forsvarsministeriet.- Vi er i regeringen fast besluttet på at modernisere forsvarets øverste ledelse. Det ønsker vi at gøre ved at integrere den civile og militære ledelse, oplyser Nick Hækkerup. Hvordan sammenlægningen skal ske, er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Ritzaus oplysninger er det slut med en selvstændig forsvarskommando.

Tre modeller

Et hurtigtarbejdende udvalg nedsat af ministeren kommer ifølge Ritzaus oplysninger torsdag med tre modeller til, hvordan den civile og militære del af forsvaret kan integreres.Ifølge TV2 News får forsvarschef Peter Bartram kontor i ministeriet, og der vil ske fyringer i forsvarskommandoen.- Nu vil jeg tale med Folketingets partier, så vi forhåbentlig kan lave en bred aftale om, hvordan vi moderniserer ledelsen af forsvaret, siger ministeren og tilføjer: - Idéen om at adskille ministeriet fra forsvarskommandoen passede til den kolde krig, men ikke til i dag.

Mange skandaler

Tidligere har det været kendt, at regeringen og Nick Hækkerup ønskede større politisk kontrol med forsvarsledelsen.De seneste års mange skandalesager i forsvaret har været en medvirkende årsag samtidig med, at man er tvunget til at spare penge. I 2011 rettede Rigsrevisionen en skarp kritik mod forsvarets økonomistyring.Nedlæggelsen af kommandoen bliver en del af en større spareplan, hvor der skal findes tre milliarder kroner på forsvarets budget/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.