Minister-nej til Bilka-møde

Miljøminister Ida Auken (SF) har sagt nej til at mødes med Hjørring borgmester om et nyt Bilka i Hjørring.

Allan Vinding Sørensen,
Miljøminister Ida Auken (SF) har sagt nej til at mødes med Hjørring borgmester om et nyt Bilka i Hjørring.
Miljøpolitik 16. november 2011 13:20

Miljøministeren skriver i et brev til borgmester Arne Boelt (S), at hun ikke ser nogen grund til at møde, da planloven ikke tillader et nyt Bilka. Arne Boelt er skuffet over svaret. - Vi får ikke muligheden at få lov til at fortælle vores version. Vi ser et Bilka som en måde at tiltrække norske turister til kommunen, så vi har noget at leve af i fremtiden, siger Arne Boelt. Hjørring Byråd går nu videre med planen om at skabe et bydelscenter, som sælger fødevarer. Det skal ligge klods op ad det nuværende A-Z i Hjørring. Denne såkaldte Bilkacenterløsning har en række andre byer i landet fået tilladelse til. Den nye fødevareafdeling får fælles indgang med A-Z, men de to butikker skal være adskilte og have separate kasselinjer. .

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...