Skattepolitik

Minister sætter Pind på plads

KØBENHAVN:Det forkerte forslag på det forkerte tidspunkt. Sådan lyder skatteminister Kristian Jensens (V) kommentar til partifællen Søren Pinds krav om, at den kommende skattereform bliver fremrykket, så skatten på arbejde bliver sat ned med kortere varsel. Et krav som kommer i kølvandet på den globale finanskrise. Selv om Kristian Jensen er enig i ønsket om at give skattelettelser - så er øjeblikket ikke det rigtige. - Det problem, vi lige nu har i Danmark, er ikke manglende efterspørgsel. Det er manglende arbejdsudbud. Og det får vi primært ved at få gennemført de allerede vedtagne skattelettelser. /ritzau/