Mariager

Minister som stand-in ved indvielse

Kulturminister Bertel Haarder trådte til i stedet for Ghita Nørby

Kulturminister Bertel Haarder indviede den nye rosenhave. Foto: Henrik Bo
Kulturminister Bertel Haarder indviede den nye rosenhave. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2022 kl. 14:43

MARIAGER: Det er ikke hver dag en minister er med på et afbud. Men det var ikke desto mindre tilfældet for kulturminister Bertel Haarder, da han søndag indviede en ny rosenhave i Mariager med over 800 roser.

Initiativtagerne til rosenhaven, tidligere borgmester Erik Kirkegaard Mikkelsen samt Evald Skau, havde egentlig satset på skuespilleren Ghita Nørby, der er Danmarks ubestridte rosendronning.

Erik Kirkegaard Mikkelsen, initiativtager til den nye rosenhave, sammen med rosendronningen. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Den 81-årige skuespiller havde da også sagt ja til at indvi haven, men for et par uger siden måtte hun af helbredsmæssige årsager melde forfald.

- Erik har jo en masse kontakter, så derfor fik han kontakt til Bertel Haarder, der sagde ja til at stå for indvielsen. Og han var helt indforstået med, at han var ”Plan B”, fortæller Evald Skau, der har stået for at vælge de mange roser ud til parken, mens Erik Kirkegaard Mikkelsen blandt andet har taget sig af at få skrabt penge sammen til parken på Klostergade.

Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

11-årig rosendronning

Selvom Danmarks ukronede rosendronning måtte melde afbud, så blev de mange hundrede gæster, der var mødt op til indvielsen ikke snydt for besøget af en dronning. Det var 11-årige Signe Skou Damborg, som sidste weekend blev kåret til rosendronning ved børnefesten i Mariager.

Roserne er plantet efter et system, hvor de vises i en historisk og sorts-mæssig sammenhæng. Derfor har haven også status af et Rosarium: Et sted med romantiske gange, siddepladser og ro, hvor man kan nyde en bog, mens man nyder de skønne dufte.

I tilknytning til rosenhaven er der en naturlegeplads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden