Lokalpolitik

Minister til kamp mod bjørnekloen

Efter skarp kritik fra kommuner vil Hans Christian Schmidt (V) nu diskutere nye regler

KØBENHAVN:Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) er parat til at skærpe reglerne om bekæmpelse af bjørneklo på privat jord. Han vil diskutere spørgsmålet med de berørte parter, herunder kommuner og amter, lige efter sommerferien. Det oplyser ministeren, efter at flere kommuner har fremsat skarp kritik af den bekendtgørelse, som siden september 2004 har givet offentlige myndigheder ret til at gå ind over skellet og udrydde den aggressive plante. Reglerne er alt for bureaukratiske, fordi der forinden skal udarbejdes en komplet indsatsplan, som først skal i høring hos en række organisationer, så vedtages og siden offentliggøres. Og frem for alt er det et kæmpeproblem, at man ikke kan sende regningen for bekæmpelse videre til de borgere, som blæser på påbud om at holde kæmpebjørnekloen nede, mener man i flere kommuner. - Jeg kan ikke forstå, kommunerne har den holdning, når man nu laver planer for så meget andet. Det var meningen, at planen skulle evalueres ved udgangen af 2006, men jeg vil gerne være imødekommende og gøre det før. Jeg vil selv tage initiativ til det. Og jeg vil ikke afvise at ændre loven. Jeg er meget imod bjørnekloen, fordi den forarmer vores natur, siger Hans Christian Schmidt. Bjørnekloen breder sig hurtigt, når den først har nået at sætte frø, og det er derfor spildte kræfter at bekæmpe den på offentlige arealer, hvis man ikke gør det samme på privat område. Ordførere støtter Flere partiers miljøordførere opfordrer ministeren til at indføre regler ligesom dem, der forpligter landmændene til at bekæmpe den skadelige flyvehavre. Blandt dem SF's Kristen Touborg. - Man kunne jo forudsige, at det ikke virker, når der ikke er nogen sanktionsmuligheder. Så kan folk jo med sindsro sidde et påbud overhørigt. Det er ikke overraskende. Jeg har hele tiden ment, det var en god idé at kopiere loven om flyvehavre. Det er ikke nogen nem problemstilling, men vi vil gerne være med til at mindske bureaukratiet og skærpe sanktionerne, siger Touborg. Også Enhedslistens Per Clausen finder det fornuftigt at skærpe tonen over for private. - Men samtidig skal kommunerne selvfølgelig bruge den mest miljøvenlige måde at fjerne bjørnekloen på. Jeg er godt klar over, at det er en vanskelig sag. Derfor kan man være nødt til at bruge metoder, vi ikke ville acceptere i andre sammenhænge, men kemisk bekæmpelse med Roundup skal være det absolut sidste middel, siger han. Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann vil også have ligestillet flyvehavre og bjørneklo. Kommunen skal kunne skride ind uden at advare grundejeren først, mener han. - Ellers bliver det et ineffektivt system, og så går tiden bare, siger han. Den udskældte bekendtgørelse fra sidste år er et led i en samlet strategi med det formål at udrydde bjørnekloen fra dansk jord inden for 5-7 år. Plantens frø kan overleve adskillige år i jorden. Kommunernes Landsforening (KL) advarede sidste år mod den ny bekendtgørelse, fordi kravet om indsatsplan ville medføre betragtelige udgifter og meget besvær for kommuner og amter: "Det bør være muligt for de offentlige myndigheder at bekæmpe kæmpebjørneklo på private arealer uden først at udarbejde en indsatsplan. Endvidere bør det være muligt at lade bekæmpelsen ske for ejerens egen regning, ligesom det er tilfældet i bekendtgørelse om flyvehavre", hed det i KL's høringssvar. Men sådan blev det ikke. Vallensbæks borgmester, Kurt Hockerup (K), som er formand for KL's miljøudvalg, finder det hensigtsmæssigt at stramme reglerne. /ritzau/