Minister til sommermøde på Knudseje

Eva Kjer Hansen deltager i Venstres sommermøde

Minister for fiskeri og ligestilling samt nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen aflægger besøg på herregården Knudseje.

Minister for fiskeri og ligestilling samt nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen aflægger besøg på herregården Knudseje.

DYBVAD:Mandag den 6. august afholder Venstre i Frederikshavn for 14. gang det årlige sommermøde, på Herregården Knudseje ved Dybvad, og i lighed med tidligere har vi også i år en minister som hovedtaler, udtaler Mette Hardam, byrådsmedlem for venstre i Frederikshavn.

- Eva Kjer Hansen er som minister for fiskeriet, en meget relevant gæst i Danmarks nordligste kommune, der har hjemsted for landets største fiskerihavn, nemlig Skagen. Vi håber på stor søgning til mødet netop fordi fiskeriet, og de mange fiskeindustrier optager mange i vores kommune, siger Mette Hardam.

Eva Kjer Hansen er en erfaren politiker, hun blev valgt til Folketinget allerede som 26-årig i 1990, og i 1994 blev hun samtidig valgt til Europa-Parlamentet. Hun blev socialminister og minister for ligestilling i 2004 under Anders Fogh Rasmussen, og i 2007 blev hun minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Under den anden Lars Løkke-regering fra 2015 blev Eva Kjer Hansen Miljø- og Fødevareminister, men mistede posten efter postyret om Landbrugspakken i februar 2016. Ved den seneste ministerrokade i maj 2018 blev Eva Kjer igen minister, denne gang som minister for fiskeri, ligestilling og nordiske samarbejde.

Venstres sommermøde på Knudseje starter kl. 18 og tilmelding skal ske til lokalformand Lars Mellemkjær.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.