Minister uden blik for friskoler

Hvad kunne samle 1100 mennesker i kongeriget Danmark lørdag 8.1., hvor der oven i købet var varslet orkan? Det kunne undervisningsminister Ulla Tørnæs' seneste lovforslag til ændring af friskoleloven.

Balle Fri- og Ungdomsskole havde åbnet dørene, for at friskolefolk væsentligst forældre og lærere fra hele landet kunne debattere forslaget. Ministerens forslag lægger op til, at de frie grundskoler, hertil hører friskolerne, skal udarbejde del- og slutmål på linie med folkeskolen. I følge forslaget kan undervisningsministeriet tillige, hvis det finder anledning til det, udsætte eleverne på friskolerne for standardiserede tests på 2., 4. og 6. klassetrin. Hvordan kan sådan et forslag dog sætte sindene i kog på 1100 mennesker? Friskolerne kan vel ikke med rette føle sig hævet over, hvad der er almindeligt gældende for folkeskolen? Hertil kan vi svare, at den danske friskoletradition er voldsomt truet af forslaget, fordi det vil betyde, at friskolerne skal lignes og gøres ensartede med folkeskolen. Hvorfor have friskoler, hvis de skal formes efter folkeskolen? "Hvad er meningen så med friskolerne?" vil vi gerne spørge. I Danmark har vi som forældre en grundlovssikret ret til at tage ansvaret for vores børns undervisning. De sidste 150 år har forældre drevet friskoler for deres børn, og det har vist sig, at børnene i friskolerne klarer sig godt. Netop i disse år er der øget søgning til friskolerne. Mon ikke det skyldes, at friskolerne kan tilbyde noget andet end folkeskolen? Ophøjes det fremsatte forslag til lov, sættes der store begrænsninger for friskolernes muligheder for at leve op til at være såvel samfundets supplement som alternativ til folkeskolen. Som friskoleforældre er vi bekymrede for, at vores medbestemmelsesret i forholdet til vores børns skolegang begrænses og minimeres, hvis forslaget vedtages. Vi er bange for, at Ulla Tørnæs ønsker magt til at bestemme, hvordan friskolerne skal arbejde for at nå de gode resultater, de allerede i generationer har vist sig at kunne opnå. Det synes på én gang latterligt og paradoksalt, at ministeren nu vil vise friskolerne, hvilken vej de skal gå for at nå målet – frem for at udvise friskolerne den tillid, de i generationer har vist sig at leve op til. Ministerens ønske om øget kontrol og styring af skolerne, tolker vi som et angreb på den myndighed og det ansvar, forældrene er i besiddelse af på friskolerne. Vi savner en minister, der har blik for den rigdom, der er i mangfoldighed på skoleområdet, og som kan se værdierne i en 150-årig skoletradition, som Danmark kan bryste sig af og er kendt for uden for landets grænser.