Ministerafbud til fotokunst

Carina Christensen vil hellere til håndbold-VM

Kulturminister Carina Christensen har meldt afbud til udstillingen i Skagen. Hun vil hellere til håndbold-VM i Kroatien.Arkivfoto

Kulturminister Carina Christensen har meldt afbud til udstillingen i Skagen. Hun vil hellere til håndbold-VM i Kroatien.Arkivfoto

SKAGEN:Det bliver alligevel ikke kulturminister Carina Christensen, der i dag åbner fotoudstillingen "Altid som aldrig før" på Skagen Museum. Ministeren er i stedet at finde på tilskuerpladserne, når der fløjtes op til semifinalen i VM i herrehåndbold i Kroatien, hvor Ulrik Wilbeks tropper som bekendt skal forsøge at nå finalen ved at slå Frankrig. - Afbuddet fra ministeren er selvfølgelig ærgerligt for os, men vi har fundet en god afløser, fortæller museumsinspektør Lisette Vind Ebbesen. Det er formanden for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, der i stedet åbner udstillingen. Den kunstnerisk vinklede fotoudstilling med motiver fra Skagen er da også netop en jubilæumsgave fra Ny Carlsbergfondet til museet, der sidste år fyldte 100 år. 10 af de i alt 14 udstillende fotokunstnere vil være til stede ved åbningen af udstillingen. Udstillingen kan ses frem til 19. april.