Ministerbesøg i det kommende SMK Thy
Kulturminister Mette Bock (LA) på visit i Doverodde Købmandsgård
DOVERODDE: Filialen af Statens Museum for Kunst (SMK) i Doverodde Købmandsgård er endnu kun tekst og billeder i en projektbeskrivelse.
Men de enestående omgivelser - kulturmiljøet og naturen - findes allerede. Og på en kold, men smuk mandag eftermiddag blev stedet taget i øjesyn af kulturminister Mette Bock (LA), som lagde vejen forbi det, der skal blive det statslige kunstmuseums første filial uden for København.
Det bliver et kunstmuseum med egen havn, kunne ministeren konstatere oppe fra toppen af købmandsgårdens tårn:
- Tænk at kunne komme sejlende ind til SMK, sagde Mette Bock.
Ombygningen af det gamle pakhus og resten af købmandsgåpreden til SMK Thy ventes at løbe op i 33 mio. Thisted Kommune har bevilget 5,5 mio., resten skal efter planen finansieres af fondsmidler.
Det er mange penge for en museumsfilial, hvor det egentlige udstillingsareal bliver på ca. 200 kvm.
- Men det skulle gerne være nogle ressourcer, som kommer tilbage til kommunen. Hvis der for eksempel er familier, som vælger at lægge deres sommerhusferie i Thy, fordi der er mulighed for at komme på kunstmuseum, siger Mette Bock.
Åbning måske først i 2020
Tidsplanen for projektet har opereret med åbning i foråret 2019. Det bliver måske først i foråret 2020. Men i samarbejde med SMK vil der blive aktiviteter i 2019, fastslår Karen Louise Eriksen, kultur- og fritidschef i Thisted Kommune.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.