Retspolitik

Ministeren bør betale

Titusindvis af borgere har på egen pengepung mærket, at tidligere justitsminister Brian Mikkelsen (K) havde for travlt.

Han satte et voldsomt fejlbefængt system i drift, da tinglysningen blev gjort digital i september i fjor. Sager, der med tidligere tiders menneskelige betjening kunne klares på en uge eller to, har i månedsvis raslet rundt i endnu en meget stor og meget slet fungerende statslig computer. For især boligkøbere kan den slags forsinkelser koste store beløb. Kreditforeningslån bliver ikke udbetalt, før tinglysningen er på plads, og i stedet må køberen betale renter på langt dyrere banklån. Men de mange købere skal ikke forvente nogen kompensation. Det har den nye justitsminister Lars Barfoed (K) slået fast. Han mener - fornuftigt nok - at man som justitsminister skal være forsigtig med at love kompensation, og i første omgang ligger sagen til vurdering hos Kammeradvokaten. Før der foreligger et svar fra den side, vil det være dumt at love noget som helst. Det kan heller ikke udelukkes, at kammeradvokaten når frem til den fornuftige og retfærdige konklusion, at staten bør yde erstatning. Rent praktisk kan det gøres ved at betale tinglysningsafgifter tilbage til dem, der har haft ekstra udgifter. Skulle kammeradvokaten trodse sund fornuft og mene, at statslig uduelighed gerne må koste borgerne titusindvis af kroner, forhindrer det ikke justitsministeren og resten af regeringen i alligevel at træffe en politisk beslutning om kompensation. Det var VK-regeringen, der indførte systemet, før det var driftsdueligt, så et moralsk ansvar kan Mikkelsen, Barfoed og Co. ikke løbe fra. Hvis såvel kammeradvokaten som regeringen vælger at blæse borgerne en hatfuld, venter yderst interessante retssager. Man kan blot forestille sig en modsat version: Private borgere betaler ikke skatter og afgifter, men meddeler blot, at computerprogrammet desværre ikke virker godt nok. Det ville statsmagten næppe acceptere i ret mange sekunder.