Bjergby

Ministeren sender en check

Ung nordjyde, der vandt 10.000 kr. for at have opfundet en rygsele, får nu omsider sine penge.

Nanna Stahlschmidt vandt i marts førstepladsen  i opfinderkonkurrencen Unge Forskere og Opfindere i Århus. Arkivfoto

Nanna Stahlschmidt vandt i marts førstepladsen i opfinderkonkurrencen Unge Forskere og Opfindere i Århus. Arkivfoto

Inden udgangen af maj modtager vinderne af konkurrencen Unge Forskere er deres pengepræmier. Dermed skulle der også være en check på vej til Nanna Stahlschmidt fra Bjergby, som vandt 10.000 kroner for en rygsele. Konkurrencen fandt sted i marts, men rod i foreningen Unge Forskere betyder, at hverken hun eller de andre vindere har fået deres præmie. - Det er en meget kritisabel sag, hvor dygtige unge er kommet i klemme pga. et stort underskud i en forening. Jeg er glad for, at vi nu har fundet en løsning, siger videnskabsminister Helge Sander (V) i en pressemeddelelse. Videnskabsministeriet har tidligere stillet et tilskud på 500.000 kroner i udsigt til foreningen Unge Forskere i år. Det beløb er endnu ikke blevet udbetalt på grund af rod i administrationen hos foreningen. Miinisteriet har nu indgået en aftale med foreningen om at udbetale pengepræmierne direkte til vinderne. Beløbet til præmierne bliver efterfølgende fratrukket det samlede tilskud.