EMNER

Ministeren tog imod

Kaffen blev kold og Helge Sanders ører varme, da han mødte vælgerne

AALBORG:Helge Sander er en ulastelig mand. Til torsdagens uformelle borgermøde på Caféministeriet har han valgt et mørkt jakkesæt, blå skjorte, gyldent slips og guldmanchetknapper. Fuldskægget er trimmet ned til cirka halvanden centimeter, så det ulastelige smil i det bredkæbede ansigt kan skinne frit, når han præsenterer sig for en ny potentiel stemme. Dem er der dog ikke så mange af torsdag eftermiddag, men det generer ikke Ministeren. for videnskab, teknologi og udvikling. - Det er meget bedre at møde 15 her, hvor vi kan snakke sammen end at tale for 100 mennesker i Aal-borghallen, hvor der ikke er nogen, der siger noget. Travl kandidat Den 53-årige herningenser blev i januar valgt som folketingskandidat for Venstre i Aalborg Østre ogVestre kreds, og siden har han været flere gange iAalborg.Mest på universitetet men også på Caféministeriet en gang før. Og denne dag har også været travl. Først har Helge Sander debateret med de studerende på Aalborg Universitet, så har partikollegaerne og rådmændene Nils Bell (V) og Mariann Nørgaard (V) fået fint besøg, og nu sidder ministeren på caféen og genopfrisker gamle evner. Blokken kommer frem Helge Sander startede nemlig som journalist, og nu har han fundet blokken frem. Overfor ham sidder Egon Petersen. Han har en kop kaffe i hånden og et problem på tungen. Egon Petersen har sit eget konsulentfirma men underviser også på Aalborg Universitet og Handelshøj-skolecentret. På grund af nogle stramme regler om ansættelser, er han tvunget til at lade sig ansætte på institutionerne i stedet for bare at sende dem en faktura for sine ydelser. - Og når min indtægt bliver delt op, kan jeg ikke få de samme fradrag. Desuden vil min kommende arbejdsplads ikke acceptere, at jerger ansat et andet sted, så nu bliver jeg nødt til at holde op med at undervise, forklarer han. Det er en sag, Helge Sander kan forstå. Så han noterer nogle stikord ned på blokken og lover Egon Petersen at se på, om loven kan blive lavet om. -Det er fint han vil tage det op. Nu er spørgsmålet, om han kan gøre noget ved det, siger Egon Petersen, da audiencen med ministeren er slut, kaffen er blevet kold, og minsteren har bladret om på en ny blank side. Hemmelige notater Den næste gæst giver anledning til flere notater, men Helge Sander vil ikke ud med indholdet. - De læser jo også avis på Århus Universitet, så det går ikke, siger han med endnu et smil. Denne gang er det dog et af de mere listige end ulastelige af slagsen.