Politik

Ministerie godtager etnisk opdelte gymnasieklasser

Der ligger pædagogiske hensyn bag den etniske opdeling på Langkaer Gymnasium, mener Undervisningsministeriet.

Rektor håber at undgå diskrimination med opdelte klasser Foto: Scanpix/Flemming Krogh

Rektor håber at undgå diskrimination med opdelte klasser Foto: Scanpix/Flemming Krogh

Undervisningsministeriet accepterer Langkaer Gymnasiums redegørelse for etnisk opdeling af elever i klasser, bekræfter undervisningsministeren.

- Ministeriet har modtaget og behandlet den redegørelse, som Langkaer Gymnasium har givet, og på den baggrund er det ministeriets vurdering, at der ligger gode pædagogiske vurderinger bag, siger Ellen Trane Nørby (V).

Ministeren understreger, at man ikke må opdele på baggrund af etnicitet alene, men at man gerne tage pædagogiske hensyn. Sidstnævnte er tilfældet på gymnasiet, har man vurderet i ministeriet.

Tidligere onsdag sendte rektor Yago Bundgaard fra Langkaer Gymnasium i Aarhus en redegørelse om opdeling af klasserne på gymnasiet til Undervisningsministeriet.

Gymnasiet er i de seneste dage kommet i verdenspressens søgelys med historien om, at man opdeler de nye 1.g-klasser sådan, at etnisk danske elever ikke udgør færre end 50 procent af klasserne.

På den måde vil man forsøge at undgå, at de etnisk danske elever dropper ud, fordi de kommer i mindretal.

Den beslutning fik undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at kræve en redegørelse fra gymnasiet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst