Ministerium advaret om lukrativt hul i lov

Ministerium fik klare advarsler om kæmpehul i lov om jobrotation, der kunne have kostet staten milliarder.

Ministerium advaret om lukrativt hul i lov

Det skortede ikke på utvetydige advarsler til Beskæftigelsesministeriet, der i marts indførte særlige regler for elever i jobrotation, der potentielt kunne have kostet statskassen et milliardbeløb.

I marts banede ministeriet vejen for, at virksomheders elever og lærlinge hver især kunne udløse et tilskud til jobrotation på op mod 350.000 kroner om året.

En ordning, der var så lukrativ for landets virksomheder - og tilsvarende dyr for statskassen - at selv Dansk Arbejdsgiverforening allerede på et tidligt tidspunkt råbte vagt i gevær over for Mette Frederiksens (S) ministerium.

I et høringssvar fra den 21. februar skriver arbejdsgiverne direkte, at de "tager afstand fra forslaget" om at lade elever og lærlinge udløse en pose penge fra de offentlige kasser, hvis blot virksomhederne hiver en ledig ind i rotation med eleven, der altså var der i forvejen.

Og den 19. marts prøver landets arbejdsgivere så igen at blinke med de røde advarselslamper. Det sker på et møde i Beskæftigelsesrådet, hvor også Arbejdsmarkedsstyrelsen er repræsenteret.

Ifølge et referat fra mødet, så advarede DA om, at de nye regler rummer "en misbrugsmulighed", og at "det således er muligt at få gratis arbejdskraft".

- Vi gør jo anskrig, da det går op for os, at der er ved at blive stadfæstet en ordning, der for os at se er helt uforståelig, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen.

- Jobrotation kan være rigtig godt, men denne måde at bruge reglerne på var så vanvittig, at det risikerede at lægge gift ud for hele idéen om jobrotation, siger han.

Advarslerne til trods kørte ordningen altså videre, indtil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag bebudede, at hun nu vil lukke hullet i loven.

Det skete i kølvandet på, at Venstre havde indkaldt hende i samråd om sagen.

Hullet i loven kunne potentielt have kostet statskassen mange milliarder kroner, fordi de omkring 76.000 eksisterende elevaftaler hver kunne have udløst en pengesæk med 350.000 kroner om året.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.