Danmark

Ministerium overtager miljøansvar for skiferboringer

Staten overtager nu ansvaret for miljøvurderingen af prøveboringen efter skifergas i Frederikshavn.

Det franske energiselskab Total er endnu engang kommet i modvind i forbindelse med virksomhedens prøveboring efter skifergas i Frederikshavn Kommune.

Og nu lander sagen i Miljøministeriet, som overtager ansvaret for den videre miljøvurdering af prøveboringen efter skifergas.

Det sker, efter at Total har brugt et kemikalie uden tilladelse under efterforskningsboringen.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

- Sagen er blevet mere kompleks og har statslig interesse, og derfor tager vi nu ansvaret for at vurdere de miljømæssige forhold omkring ændringen af projektet.

- Og jeg noterer mig, at kommunen også mener, at det er det rigtige at gøre, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Total har anmodet Frederikshavn Kommune om at anvende nye kemikalier i forbindelse med prøveboringen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.