Lokalpolitik

Ministerjagt

Man kan vente på så meget i sådan en sommer.

F.eks. på ”det politiske livs genkomst”. Det gik i hi fra grundlovsdagen i juni. Siden blot vakt til live af et par politiske løjtnanter: Med den socialdemokratiske bilagsordfører Rasmus Prehns idelige og maniske forfølgelse af ministrenes kaffe- og frugtserveringer som et forstemmende eksempel på den tomgang, der råder. Også den skånselsløse jagt på ministrenes brug af embedsbiler er et eksempel på manglen af emner med politisk substans. Alt i smålighedens navn. Eller en bevisførelse for, at det store (undskyld: det før så store…) oppositionsparti mangler realpolitiske dagsordener, og derfor får MF’er til at fare rundt i jagten på tv-billeder og avisoverskrifter. Tror nogen virkelig, at fortidens socialdemokratiske regeringer havde en anden ageren med ”letserveringer”, brug af Marienborg – eller af ministerbiler? En bemærkning om ministerbiler. At de – med chauffører – er til disposition for ministrene, har aldrig før været et problem. Tværtimod. I efteråret 1971 var fiskeriminister A.C. Normann (R) skyld i en færdselsulykke, der kostede to menneskeliv – og hårdtkvæstede to andre. Det var et element i den hårde kritik af ham, at han den dag havde givet chaufføren fri og selv sat sig bag rattet i ministerbilen. Argumentet var, at en minister ikke oven i et krævende hverv også sætter sig bag rattet. Ministerbilen og chaufføren skal være en lettelse i hverdagen. For Normann var konsekvenserne katastrofale. Efter en dom for uagtsomt manddrab blev han stemt ud af Folketinget og levede resten af sine dage som en bitter mand. I langt mindre målestok kan man erindre sig nuværende justitsminister Lene Espersen, som i fjor i et højresving ”klippede” en kvindelig cyklist – da hun privat og i egen bil var i ikke-politisk ærinde. Det havde været klogere, om hun havde ladet sig transportere i ministerbilen. Jagten på ministre og deres brug af ministerbiler er derfor uhyrlige eksempler på politiske skalpejagter og udtryk for en deprimerende smålighed. Jeg venter vel forgæves på en politisk accept af min opfattelse? Partiernes landsmøde i efteråret er egnet til at puste nyt liv i den politiske debat. Kan Socialdemokraternes kongres 6. og 7. september i Aalborghallen vække det iltgispende, døende parti til handling og dåd – eller bliver det endnu engang til en kommer-tid-kommer-råd-status? Jeg venter – interesseret. I ”det lokale” venter jeg også at høre nyt om Maul-sagen fra Vesthimmerlands Kommune, hvor en professorvurdering skal afklare, om et byråd havde rent mel i posen, da man fyrede en skoleleder, fordi han havde gjort et konservativt byrådsmedlem til hanrej. Og i Aalborg-politikken stabler skandalerne sig fortsat op. Nu er det granitlægningen af Boulevarden, der accelererer. Først sprang man op og ned på alle flotte holdninger fra det formulerede ”Aalborg-charter” og hentede billig granit fra Kina, hvor granitbrydningen udføres under forhold, der er helbredstruende – som på Eternitten i gamle dage. Derefter lader både forvaltning og politikere hånt om alle ekspertadvarsler, der peger på, at Boulevardens undergrund slet ikke kan bære hverken granit eller tonstunge bybusser (80 i timen). Nu tror man så, at asfalt til afløsning af granit vil gøre Boulevardens undergrund bedre. Det nærmer sig vanvidsgrænsen. Finansieret af yderligere 20 mio. skattekroner. ”Jeg påtager mig ansvaret”, siger en glad SF-politiker Henrik Thomsen, der var teknisk rådmand, da den kinesiske granithandel blev indgået og Boulevard-forskønnelsen sat i værk. Endnu en omkostningsfri ansvarserklæring. Hvor heldigt, at den – fortsat – ombudsmands-obstruerende kommunale P-chef kan skæppe i bykassen. Nu sender han dælme også parkeringsvagter rundt i byen om natten for at fange P-syndere. ”Færdselsloven gælder døgnets 24-timer”, som P-chefen forklarede, da han fik knaldet en ulovlig parkering ved Vor Frue Kirke kl. 3.01 en søndag morgen. Det gælder jo om at leve op til ansvaret. PS: Tænk, at man som ung, ambitiøs MF og cand.-et-eller-andet får skrevet sig ind i den politiske historie som ”bilagsordfører”… hvad mere kan man ønske sig… BENT ØBERG bor i Aalborg og er uddannet journalist med en fortid på 27 år i A-pressen (bl.a. Ny Tid i Aalborg i 1960'erne, chefredaktør på Bornholmeren i Rønne 1966-78) og medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.